Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 MARIA STUART.
at hjælpe ham dertil med sit Liv og Gods, — hvilket han vandt
af dem ved at lade dem forstaa, at jeg var enig deri. Og saa
begyndte han at aabenbare sin Hensigt for mig og at forsøge, om
han ved ydmyg Opmærksomhed kunde vinde min Godvilje; men
da han ikke fandt mit Svar efter hans Ønske, besluttede han
at benytte den gode Leilighed og, idet han lagde al Respekt tilside
enten til Tid eller Sted, at opnaa den Sag, han havde taget i Haand;
og han lod ikke Sagen sove længe, men fire Dage efter fandt han
Leilighed til, da jeg hemmelig var reist til Stirling for at besøge
Prinsen, min dyrebare Søn, paa Tilbagereisen at stille sig i Veien
for mig, ledsaget af en stor Skare Mænd, og føre mig til Dunbar.
Hvorledes jeg optog hans Handlemaade og specielt hvor besynderlig
jeg fandt den af ham, af hvem jeg ventede det mindre end af nogen
anden Undersaat, er let at fatte. Jeg forekastede ham den Anseelse,
han havde af at blive saa hædret af mig, den Yndest, jeg altid
havde vist ham, og hans Utaknemlighed med alle andre Forstillinger,
som kunde tjene til at fri mig ud af hans Haand. Men uagtet jeg
fandt hans Handling voldsom, var dog hans Svar og Ord sømme-
lige, at han vilde hædre og tjene mig og aldrig krænke mig; han
bad om Tilgivelse for den Dristighed, han havde vist ved at føre
mig til en af mine egne Borge, hvortil han var lige meget drevet
af Nødvendighed som tvungen baade af sin Kjærlighed (hvis
Heftighed havde ladet ham tilsidesætte den skyldige Ærbødighed)
og af Hensynet til sit eget Liv. Og saa begyndte han at tale om
sit hele Levnet, hvor ulykkelig han havde været ved at finde de Mænd
fiendtlige, som han aldrig havde fornærmet: om hvorledes deres
Ondskab aldrig havde hørt op med at rette uretfærdige Beskyld-
ninger mod ham; om hvilke Bagvaskelser man havde udspredt om ham,
om den skjændige Vold, han skulde have øvet mod Kongen, min
afdøde Husbonde; om hvorledes han var ude af Stand til at fri
sig fra sine Fienders Rænker, som han ikke engang kunde lære
at kjende, da alle anstillede sig udvortes som hans Venner, medens
han fandt saa megen skjult Ondskab, at han ikke kunde føle sig
sikker, medmindre han var vis paa min uforandrede Naade; om
hvorledes han ikke kunde stole paa nogen anden Forsikring herom,
end naar det vilde behage mig at tage ham til Husbonde, idet
han stadig bevidnede, at han ikke søgte nogen Kongemagt, men
vilde som før tjene og adlyde mig alle mit Livs Dage, — og dertil
føiede al sømmelig Tale, som kunde bruges ved saadan Leilighed. —
Men da han saa mig tilbøielig til at afvise al hans Opmærksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
