Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 MARIA STUART.
franske Konge; men for at hindre videre Indblanding lod man,
under Paaskud af Rygter om et fransk Komplot, al Forbindelse
mellem England og Frankrige ophøre, saa at man i Frankrig ikke
fik vide noget om Marras Skjæbne, førend det var for sent. —
Ogsaa i Skotland vakte Marras Domfældelse megen Deltagelse, endog
blandt det engelske Parti; og skjønt WarsinGHaM havde søgt at
svække Kong JamkEs’s Hengivenhed for hans Moder ved at sende
ham Marias Brev til den spanske Gesandt, hvori hun truede med
at gjøre ham arveløs, kunde han dog ikke forblive helt følesløs
for Moderens Skjæbne; hans Moders Venner gjorde ham ogsaa
Forestillinger, blandt dem særlig GEORGE DOUGLAS (S. 138), som
i 1575 var vendt hjem til Skotland. James sendte derfor først
Breve til EcsaBETH og til hendes Ministre, og derefter udgik
fra Skotland gjentagne Gesandtskaber for at gjøre indtrængende
Forestillinger; men FtISABETH var døv for disse og lod ogsaa her,
som om hun var fornærmet over Fremmedes Indblanding; efter
at have skjældt Gesandterne ud, gav hun dem Ordre til strax at
vende hjem til Skotland.
Alligevel havde ELISABETH, da Valget endelig stilledes hende,
vanskeligt for at fatte en afgjørende Beslutning, og hendes Ministre
frygtede stadigt for, at hun skulde benaade Marta. Da dennes Brev
af ode Dec. naaede ELISABETH, ved man, at det rørte hende; thi
LEICESTER skriver derom: »Mam har fra den skotske Dronning
faaet et Brev, som har fremkaldt Taarer; men jeg haaber, at det
ikke vil ændre noget. En Opsættelse vilde være for farlige. FLISA-
BETH var besat af Frygt for Hevn, frygtede ogsaa for at blive
regnet for grusom, men mest maaske for det personlige Ansvar;
hun spærrede sig inde, laa søvnløs hele Nætter, idet hun gjentog
for sig selv Ord som »enten dø eller dræb«, »dræb for ikke
at blive dræbt« (aut fer aut feri: me feriare fert). Den lange
Udsættelse fremkaldte ogsaa de besynderligste Rygter: om MAarras
Flugt, om Oprør i Northumberland, om nye Sammensværgelser, og
Ministrene benyttede disse til paany at skremme FrLISABETH.
Ordren til Henrettelsen var allerede forlængst forfattet af BURLEIGH;
men ELISABETH opsatte stadig at undertegne den. Endelig den rste
Februar 1587 lod hun kalde Statssekretæren DAVISON og skrev
virkelig under Ordren; men selv da søgte hun Udveie til at lade
Ansvaret falde paa andre. Da Davrson skulde gaa til Kantsleren
for at faa Ordren beseglet med Storseglet, beklagede hun sig over
at have daarlige Tjenere og navnlig over, at PAULET som Medlem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
