Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
være meget længere syd end Straumfjord. Da nu Karlsefne
allerede havde opholdt sig ’en vinter ved Straumfjord, saa bør enhver
kunne indse, at hvis det var Karlsefne, som først gjorde den
observation, at dagene var af mere lige længde end paa Island
eller Grønland, saa maatte han have gjort den i Straumfjord,
altsaa den første og ikke den anden vinter. Dette og mange
andre ting viser, hvor korttænkt Storm er i sine slutninger.
Storm siger, at han "tror ikke paa Grth.s beretning 0111
Karlsefnes Norgesreise, fordi hele denne reise synes kun komponeret for
at fortælle om Karlsefnes "husasnotra" af masurtræ, som en tysker
fra Bremen kjøbte af ham paa grund af træets værdi. Dels er
det usandsynligt, at Karlsefne skulle behøve en tyskers hjælp for
at forstaa masurtræets kostbarhed, og at en tysk kjøbmand
optræder i Norge ved aar 1014; dels er hele denne beretning om
husasnotraen vistnok blot en senere variant af beretningen om
det samme i den gamle chorografi, der trods sin kortfattethed
viser, at Karlsefne forstod sig paa den kostbare træsort og
derfor*) drog til Vinland."
Ifølge dette skulde altsaa forfatteren af Grth. have gjort sig
den møie at opdigte en beretning om en reise til Norge bare
for at fortælle om Karlsefnes husasnotra. Men ikke nok
hermed. Denne Karlsefnes reise til Norge var blandt de ting, som
Grth. beretter, at Thorstein Eriksson forudsagde efter sin død.
For at fortælle om husasnotraen skal altsaa sagaskriveren ikke
blot have opdigtet en reise, men ogsaa opdigtet en spaadom om
denne opdigtede reise! Vi ved vistnok, at der ofte har været
opdigtet spaadomme om begivenheder, efter at de har hændt.
Men at opdigte en spaadom om en begivenhed, som ikke har
hændt, maa vistnok være noget enestaaende.
De fleste vil formodentlig indse, at det ikke er noget
usandsynligt, men tvertimod den største sandsynlighed for, at
handelsmanden Karlsefne, som berettet i Grth., drog til Norge,
naturligvis for at sælge sine varer. Hvad angaar Karlsefnes forstaaelse
af masurtræets kostbarhed, da valgte han naturligvis dette træ
til en husasnotra, fordi han fandt, at det var en vakker træsort;
men dermed er det ikke sagt, at han forstod sig saa godt paa træets
værdi som tyskeren. Og hvorfor skulde det være usandsynligt, at
en tysk kjøbmand optræder i Norge ved aar 1014? Norge hørte
* Udhævet af G. Storm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
