Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
ninger om vinlandsreiserne omgives af noget enten helt eller halvt
eventyrligt skjær kan vist ikke siges. Man maa snarere, naar man
ser hen til de fabelagtige ting, som opdagere efter Columbus
beretter, forundres over, at der er saa lidet af ting, der har et eventyrligt
præg. Og som ovenfor paavist kan adskillige af disse ting gives en
naturlig forklaring. Det har vist ikke faldt nogen ind at sige, at
oldtidens nordmænd omgives af et halvt eller helt eventyrligt skjær,
endda der i sagaerne berettes en hel del fabelagtige ting. Hvad der
berettes om skrællingerne, deres nysgjerrighed, deres handelsaand,
deres hevngjerrighed osv., er meget menneskeligt.
Paa side 351 siger forfatteren: "Islændingerne kom i Vinland
ikke til de steder, hvor skrællingerne havde sine boliger, men traf
dem dels som krigsmænd, dels som handelsmænd." Storm
forudsætter altsaa, at skrællingerne eller indianerne havde faste boliger.
Dette var imidlertid ikke, eller ialfald ikke altid, tilfældet. De
havde vistnok tildels sine "landsbyer", undertiden omgivne af
et slags befæstninger. Men som ovenfor omtalt bestod deres boliger
af stænger dækket med skind eller andet materiale, og idet de
ofte flyttede fra sted til sted, bragte de disse ting med sig.
Saa hedder det videre: "Det er kun indirekte — af
oplysningerne om det vilde korn — at vi kan slutte, at disse skrællinger
ikke dyrkede jorden." Som ovenfor paavist er det ikke nogen
afgjort sag, at kornet var vildt. Men selv om dette virkelig var
tilfældet, saa kan man ikke deraf slutte, at disse skrællinger ikke
dyrkede jorden. De kom jo øiensynlig langveis fra, og ligesaalidt
som islændingerne saa deres telte, ligesaalidt saa de deres kornagre,
hvis da ikke det formodede "selvsaaede" korn var plantet af dem.
Det er aldeles rigtigt, som Storm siger, at skrællingernes
krigerske overfald paa nordboerne passer paa de krigerske indianere,
men ikke paa de fredelige eskimoer. Men der er i sagaerne slet
ikke tale om noget "paaskud", som skrællingerne søgte for
overfaldet. At de skulde søge et paaskud for et overfald, naar de kom
i en fredelig hensigt for at handle, er jo en selvmodsigelse. Men
de blev under handelen fortørnede og kom simpelthen tilbage for
at hevne sig. Heri er baade Erik Rødes saga og
Grønlændinga-thottr enige. Kun beretter den sidste en meget rimeligere aarsag
til skrællingernes forbitrelse end den første.
I sin omtale af skrællingernes vaaben siger Storm:
"Skrællingernes vaaben er "skudvaaben" (bue og pil), slynger (valsløngur)
samt stenøkse (hellustein)." Til skrællingernes merkeligste
vaaben, nemlig det kugleformede legeme, som de svang over Karlsefne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
