Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
laant fra de kanter, som prof. Nansen nævner. Derimod er der
sammenfattet træk fra de forskjellige beretninger om
vinlandsreiserne, der sandsynligvis har gaaet fra mund til mund paa Island
og Grønland. Hovedbestanddelen af beretningen skriver sig
selvfølgelig fra Karlsefne. Han vidste naturligvis god besked om
sin egen reise. Om andre reiser kunde han ikke vide stort. Om
Thorstein Erikssons reise har han dog vidst god besked. Han
var jo gift med Thorsteins enke. Imidlertid har der paa Island
vanket uklare beretninger om andre reiser og disse er bleven sat i
forbindelse med Karlsefnes tog. Deraf kommer
selvmodsigelserne i sagaen. Saaledes berettes først, at Erik Røde havde to
sønner, Thorstein og Leif. Den treide søn, Thorvald, nævnes ikke.
Meget naturligt, da han var bleven dræbt i Vinland, før Karlsefne
kom til Grønland. Men saa har nedskriveren af sagaen eller hans
hjemmelsmand hørt dunkle efterretninger om en tredie søn,
Thorvald, og lader ham ledsage Karlsefne paa hans tog. Nedskriveren
af den anden version af Erik Rødes saga synes at have seet
selvmodsigelsen, idet han gjør Thorvald til en slegtning af Erik
Røde. Første gang nævnes Thorvald som medreisende paa det
skib, der tilhørte Thorvardr, Erik Rødes svigersøn. Saa berettes
senere, at Karlsefne drog med et skib for at opsøge Thorhall
Veidemand. Det heder, at idet de laa ved mundingen af en elv,
skjød en "enfoding" sig ned til elvebredden og skjød Thorvald, der
her pludselig dukker op som skibsfører, der sidder ved roret. Man
har her et træk af den beretning, der er gjengivet i Flatøboken.
Forfatteren i Hauksbok har imidlertid vidst daarlig besked, og
saa har han sendt Thorvald ifølge med Karlsefne og har smurt
sammen historien om enfodingen. Man mente jo Vinland strakte
sig ud fra Afrika, og der gik sagn om, at i Afrika fandtes et folk
af enfodinger. Navneforvekslingerne i sagaen er et andet bevis
paa en uklar tradition. Karlsefnes hustru kaldes snart Gudrid,
snart Thurid og snart Freydis. Med hensyn til Thorhall
Veidemand og Thorhall Skibsfører synes der at være en forveksling af
personer, naar der fortælles, at det var Thorhall Veidemand, som
med et skib og ni mand drog bort fra de øvrige. Han nævnes
jo ikke som eier af skib, hvor han først omtales. Slige uklarheder
og selvmodsigelser vilde vel ikke en romanforfatter have gjort sig
skyldig i. Naar Nansen siger, at islændingerne har skabt den
realistiske roman, da bør man merke sig, at paa den tid man mener,
at beretningen i Hauksbok blev nedskrevet, nemlig i begyndelsen
af det 14de aarhundrede, var det blevet mode at skrive, slige fanta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
