Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Over den russiske Grænse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den, at mine Anskuelser har forandret sig under Indflydelse af overvældende
Kendsgerninger.
Efter at vi havde erhvervet os et fotografisk Apparat, de nødvendige
Kort og skaffet os henved halvtredsindstyve Anbefalingsbreve til Lærere,
Bjærgværksingeniører og erfarne Embedsmænd i alle Dele af Sibirien, rejste
vi den 31. Maj om Eftermiddagen fra St. Petersborg til Moskov. Afstanden
mellem den russiske Hovedstad og den sibiriske Grænse andrager omtrent
2570 Kilometer, og Vejen, som de rejsende i Reglen og de forviste altid slaar ind
paa, fører over Moskov, Nischnij Novgorod, Kasan, Perm og Jekaterinenborg.
Det russiske Jærnbanenet ender i østlig Retning i Nischnij Novgorod; men om
Sommeren tilvejebringer Dampere paa Volga og Kama Forbindelse mellem
denne By og Perm. En isoleret Banestrækning af 290 Kilometers Længde, som
skærer Uralbjærgene og skal forbinde Volgas og Obs Vandveje, fører fra
Perm til Jekaterinenborg[1].
Ved min Ankomst til Moskov overrakte jeg Baron Buhler mit
forseglede Anbefalingsbrev og begav mig sammen med ham hen paa »Moskover
Tidendes« Redaktionskontor, hvor vi til vor Beklagelse hørte, at Hr. Katkoff
var bortrejst, og at hans Fraværelse vilde tage fjorten Dage indtil tre Uger.
Da vi ikke kunde afvente hans Tilbagekomst, og der ikke var andet, der
holdt os tilbage i Moskov, kørte vi med Jærnbanen til Nischnij Novgorod og
naaede denne By Torsdagen den 4. Juni tidligt om Morgenen.
En rejsende, der for første Gang besøger Nischnij Novgorod, vil ved
Synet af Byen blive greben af Forbavselse, ja maaske endog af Skræk, naar
han fra Jærnbanestationen, fra Okas lave Bredder gaar i Retning af Volga. —
Renlige, godt brolagte Gader, lange Rækker af massive Bygninger; en
Boulevard, beplantet med skyggefulde Birke og Popler; en Kanal, over hvilken der
med bestemte Mellemrum fører smagfulde Broer, et malerisk Vandtaarn, den
imponerende Aleksander Nevski Katedral, Børsen, Teatret, Hotellerne,
Torvepladserne, alt dette synes at tyde paa en folkerig Handelsby, — men af
levende Væsener er der intet Steds noget Spor. I de uddøde Gader vokser
der Græs og Ukrudt; Fuglene kvidrer i Træerne, der beskygger den forladte
Boulevard; de utallige Butikker og Pakhuse er alle lukkede og ligesaa er
Klokkerne i Kirketaarnene stumme, og den forbavsede fremmede kan vandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
