- Project Runeberg -  Sibirien /
44

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vestsibiriens Sletter og Fængsler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

besjælet Tjumener-Købmand. Anstalten har en Afdeling for Mekanik med en
Dampmaskine, Drejebænke og Værktøj af alle Slags; en Afdeling for
Naturvidenskab med vidunderlige Apparater, endog Telefoner efter Bell, Edison og
Dolbear, en Fonograf og et kemisk Laboratorium, som jeg aldrig har set Mage
til i Henseende til komplet Udstyrelse; en Afdeling for Kunst- og
Maskintegning, et godt Bibliotek og et fortræffeligt Museum, der blandt andet ejer en
Samling paa 900 Arter vilde Blomster, som alle vokser i Omegnen af Tjumen.
Kort sagt, Skolen vilde gøre enhver By af samme Rang Ære.

Hr. Slovtsof gav os Adressen paa en Skotte, Hr. Jacob R. Wardropper,
der i over 20 Aar havde opholdt sig i Sibirien i Forretninger. Da vi tænkte
os, at Hr. Wardropper vilde glæde sig over at erholde Besøg fra den
vestlige Verden, opsøgte vi ham uden videre og blev modtagne med en saa
varmhjertet Gæstfrihed af hele Familien, at vi snart følte os hjemme.

I Tjumen findes det største Etappefengsel i Sibirien og
Administrationen af Forvisningsvæsnet. Alle Forbrydere, der er dømte til Forvisning
eller Tvangsarbejde, bliver paa deres Vej i sydlig eller østlig Retning bragt til
dette Fængsel, og i Administrationsbureauet føres alle Protokoller og
Statistikker over Forvisningssystemet. Efter at vi var blevne arresterede i Perm,
blot fordi vi havde betragtet Fængslet udefra, nærede vi en vis Tvivl om,
hvorledes en Anmodning om Tilladelse til at bese Etappefængslet i Tjumen
turde blive optagen. Hr. Wardropper delte ikke vor Frygt og ledsagede os
den følgende Dag, en Søndag, til Hr. Krassin, den øverste Politiembedsmand
i Distriktet. Jeg overrakte denne de aabne Breve fra den russiske Inden- og
Udenrigsminister og blev modtagen med en Hjertelighed, der var lige saa
behagelig som uventet. Hr. Krassin indbød os til Frokost, sagde, at han gennem
officielle og private Breve fra St. Petersborg allerede var bleven underrettet
om vort Forehavende, at ville berejse Sibirien, og at han i enhver Henseende
stillede sig til vor Disposition. Endskønt han udtalte Frygt for, at vi vilde
finde Etappefængslet meget overfyldt og i sanitær Henseende i en slet
Tilstand, meddelte han os dog uden Tøyen Tilladelse til at tage det i Øjesyn
og fastsatte den følgende Dag til Besøget.

Hr. Krassin blev uheldigvis om Mandagen ved et Ildebefindende
forhindret fra at opfylde sit Løfte, men sendte os om Tirsdagen et
Anbefalingsbrev til Fængselsdirektøren, og Onsdag Morgen Kl. 10 stod vi, ledsagede af
Hr. Wardropper og Hr. Ignatof, et tidligere Medlem af Fængselsudvalget,
uden for Tjumener Etappefengslets Port. Det er en hvidtet, retvinklet, tre
etages Murstensbygning, der er 75 Fod lang, 40 til 50 Fod bred og dækket
med Zink. Det ligger i en stor Gaard, omgivet af en hvidtet, 12 til 15 Fod
høj Stenmur. I hvert Hjørne af Muren er der anbragt et sorthvidt, tilgitret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free