Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vestsibiriens Sletter og Fængsler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vestsibiriens Sletter og Fængsler. 55
Indtil mit Besøg i Etappefængslet i Tjumen havde jeg endnu ingen
politiske forviste set, og efter mine Petersborgervenners Raad forespurgte jeg
mig kun med den største Forsigtighed og Tilbageholdenhed om dem.
Dagen efter vort første Besøg i Etappefængslet i Tjumen havde vi
Lejlighed til at overvære en Fangetransports Afmarsch til Jalutorfsk. Da vi
kom i Nærheden af Fængslet, som vi vilde skitsere og fotografere, fik vi
udenfor dettes Mure Øje paa en tæt sammenpresset Menneskemasse; den be
stod af omtrent 100 Kvinder og Børn i brogede Kattunsdragter og 250 Mand
i den graa Dragt, som de forviste bærer, og omkring dem en Kordon af Soldater.
I nogen Frastand stod der 15 til 20 Enspændertelegaer, smaa firhjulede Karrer,
af hvilke nogle var belæssede med de graa Sække, i hvilke de forviste op
bevarer deres personlige Ejendele ; paa andre sad der Mænd, Kvinder og Børn,
Transportskib for forviste.
som paa Grund af høj Alder, Sygelighed eller Svagelighed. ikke kunde gaa til
Fods. Det syntes mig ufatteligt, at de, som havde tilbragt en Uge i dette
Fængsel, overhovedet kunde gaa. En uafbrudt Mumien af mange Stemmer
trængte til vort øre, og lejlighedsvis hørte vi et Barns Skrig fra en af Tele
gaerne og Lænkernes Klirren, naar Folkene, trætte af at staa, satte sig ned paa
Jorden. Den Officer, eler førte Kolonnen, en høj Mand med gullige Bakken
barter, lyseblaa Øjne og haarde, usympatetiske Ansigtstræk, stod ved Tele
gaerne, omgiven af Kvinder og Børn, som bad ham om at komme til at køre.
»Aa, vær saa god at sætte min lille Pige paa en Vogn,« hørte jeg en
bleg Kone sige, da jeg nærmede mig Gruppen, »hun er ikke mere end 10 Aar
gammel og har en lam Fod; hun kan umulig gaa 30 Verster. « — »Hvad ei
der i Vejen med Foden?« spurgte Officeren utaalmodig, idet han med sit Blik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
