Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Stepperne ved Irtisch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
70 Sibirien.
høvedes ingen flere Vidnesbyrd om, at vi var i Nærheden af en Landsby. Et
sibirisk Forspand viser altid nogle Minuter før dets Bestemmelsessted, hvad
det formaar at præstere. Forgæves tilraabte jeg Kusken: »holdt! ikke saa
hurtig !« Kusken og Hestene vidste, at Maalet snart var naaet, og opbød alle
deres Kræfter — Hestene lagde Ørene tilbage og stormede af Sted, som om
de fiygtede fra en Præribrand, og Kusken piskede med vilde Skrig løs paa
dem: »Ja— a–a — va! Ay Doorak! Nu— u -u! Heekh—ja— a — a!« Der var
ikke andet at gøre end at forholde sig rolig. Vi lukkede øjnene og fandt os
i vor Skæbne. Tarantasen blev formelig overøst med en Smudsregn fra de
flyvende Hove paa de fire galopperende Heste, og naar jeg strakte Hovedet
ud for at raabe til Kusken, risikerede jeg at faa Munden fyldt med sort. sejt
Dynd. Endelig fik vi Øje paa et af Grene flettet Gærde, der strakte sig 1
Mil langt til højre og til venstre og paa det Sted, hvor det spærrede Vejen,
blev afbrudt af en smal Port. Det var Indhegningen til Græsmarkerne, der
hørte til den Landsby, som vi nærmede os. Da vi med et højt Skrig fra vor
Kusk rullede gennem den aabne Port, fik vi Øje paa en ejendommelig, halvt i
Jorden staaende Hytte, som var dækket med Buske og Græs. Ud fra denne
Hytte kom Landsbyens Portvogter, en smudsig, usselt udseende Mand med be
tændte Øjne og et langt, hvidt Skæg, der mindede mig om Rip van Winkel
efter hans tyveaarige Søvn; medens han bukkede og tog de sørgelige Rester,
som engang havde været en Hat, af Hovedet, fløj vi forbi og tabte ham af
Syne, oprigtig beklagende, at vi ikke kunde fotografere denne pjuskede og for
sømte, maleriske, i Pjalter klædte Legemliggørelse af Armod og Elendighed.
Paa den ene Side af Porten stod der en Vejviser, hvorpaa der med sorte Bog
staver stod at læse: Landsbyen Krutaja; Afstand fra St. Petersborg 2992
Verster, Afstand fra Moskov 2520 Verster; 42 Huse; 97 mandlige Beboere.
Mellem Porten og Landsbyen laa en omtrent en halv Mil bred felles Græsgang,
hvor der græssede Hundreder af Køer, Okser og Faar. Hist og her saa vi
en Vindmølle, der bestod af et lille Hus med Gavltag og 4 store Vindfløje,
der var befestede paa Spidsen af en Pyramide af Træblokke, som var lagte
krydsvis i Lag over hverandre. Paa den anden Side af Vindmøllen kom Lands
byen til Syne, det vil sige nogle graa, forfaldne Blokhuse, som var dækkede
med Halm eller Bræder; flere havde flade, med sort Steppejord overtrukne
Tage, paa hvilke man saa hele Steppefloraen. Gennem denne Gruppe af Huse
strakte der sig en Hovedgade uden Gangsti eller Afløb, som i hele sin Længde
og Bredde dannede en sej Dyndsø, gennem hvilken vor Kusk jog af Sted i
fuld Galop. Hans Skrigen og Tarantasens Rumlen bragte hele Befolkningen
til Vinduerne for at se efter, om det skulde være Generalguvernøren eller en
særlig Afsencling fra Czaren, der holdt sit Indtog hos dem paa en saa støjende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
