Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Stepperne ved Irtisch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stepperne ved Irtisch. 79
og søgte at sætte sig i Besiddelse af deres Sjæle, medens han afbildede deres
Legemer.
Fire Dage og Nætter gik nu Rejsen i sydlig Retning gennem Irtischs ende
løse Stepper; ofte plukkede vi i den sivomkransede Dam snehvide Vandliljer
tegnede i Hast en Skitse af en ensom Kirgisergrav eller drak Kumys med de
gæstfri Nomader i deres graa Filttelte. Snart strakte Vejen sig langs med
den flade Irtischdal gennem bølgende gul Rundbælg og langt, vildt Græs, der
paa bøjede den langt fra Floden af ind i den højere liggende øde Steppe, hvor
Vegetationen var afsveden af de hede Solstraaler, for pludselig i en lav, fugtig
Oase at sno sig omkring en Steppesø, hvor vi fandt os hensatte i en hen
rivende naturlig Blomsterhave, i hvilken der blomstrede en Fylde af Roser,
Asters, Tusindfryd, Nelliker, spanske Vikker og pragtfulde, mørkeblaa Klokke
blomster.
Efter at vi om Fredagen var komne forbi den lille Kosakby Pavlodar,
blev Heden saa stærk, at Termometret om Ettermiddagen Kl. 1 viste 91 Gr.
Fahrenheit. Som vi sad dér uden Frakke og Vest under det knagende Lædertag
paa vor Tarantas, viftede os med vore Hatte, snappede efter Luft, kæmpede
med store, grønøjede Hestefluer og jagede af Sted hen over den endeløse Flade
af fortørret Græs, som sitrede under den tropiske Sols glødende Straaler, kunde
vi næsten ikke tænke os at være i Sibirien.
Paa denne Del af vor Vej laa Landsbyerne ganske tæt ved Irtisch,
hvor Jordbunden var fugtig nok til at fremkalde en yppig Vegetation; takket
være denne gunstige Beliggenhed var disse Landsbyer i Reglen beskyggede af
Træer og omgivne af Kokken- og Blomsterhaver. Efter en 20 Mile lang
Kørsel over den tørre Steppe i en Julieftermiddags Hede og brændende Solskin,
var det usigelig velgørende og forfriskende at drage ind i disse smaa Oaser,
hvor en smal Arm af Irtisch flød rolig i Træernes kølige Skygge ; hvor der i
Kosakkvindernes Haver voksede Kartofler og Agurker i rig Fylde, og Melon
rankemes saftige grønne dannede en virkningsfuld Modsætning til Valmue
bedenes dybe rødt; hvor Koner og Piger i opsmøgede Kjoler vaskede deres
Linned i Floden, medens halvnøgne Børn vadede og plaskede omkring dem i
det klare, kolde Vand.
Den sidste Strækning af Vejen til- Semipalatinsk tilbagelagde vi om
Natten. Steppen, over hvilken vi nærmede os Byen, var mere nøgen og ufrugt
bar end nogen af dem, vi tidligere havde set ; den saa i det graa Tusmørke ud
som en Ørken med tørret Jordbund og kort, forbrændt Græs, som kun hist og
her havde en elendig Busk eller en lang, furet Klit af løst Flyvesand at opvise.
Kort efter Midnat faldt jeg i Søvn, og da jeg vaagnede Søndag Morgen
Kl. 2’/d, gryede det ad Dag, og vi kørte forbi en stor, hvid Bygning, paa hvil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
