Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Stepperne ved Irtisch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
82 Sibirien.
der lød, som om man i Hast slog paa en Trætromle. Endelig holdt vi uden
for en toetages, hvidtet Stenbygning, som vor Kusk betegnede som »Hotel
Sibir«. Efter fem Minuters heftig Banken paa Yderdøren lukkede en søvn
drukken Kellner op for os og anviste os et varmt, beplumret Værelse paa
anden Sal, i hvilket vi paa Gulvet fortsatte vor afbrudte Søvn.
Byen Semipalatinsk paa den højre Bred af Irtisch har en Befolkning af
omtrent 15,000 Russere, Kirgisere og Tatarer og ligger 480 Mile syd for
Omsk og omtrent 900 Mile fra Tjumen. Den er Regeringssædet i Provinsen
af samme Navn, og som Handelsstad ikke uden Betydning, da den ligger ved
en af Taschkends og Centralasiens Karavaneveje og behersker den største Del
af Kirgisernes Steppehandel. Denne Provins har mere Græs- end Agerland,
og af de 547,000 Beboere er de 497,000 Nomader, som bor i 111,000 Filttelte
og ejer 3,000,000 Stykker Kvæg inkl. 70,000 Kameler. Provinsen producerer
aarligt blandt andet 45,000 Pund Honning, 370,000 Pund Tobak, 100,000
Bushels Kartofler og 12,000,000 Bushels Korn; der afholdes i den aarligt 11
store Markeder med en Omsætning af 1,000,000 Dollars. Fra Byen Semipala
tinsk udgaar der hvert Aar til forskellige Punkter i Mongoiiet og Central
asien 40 til 50 Karavaner, der transporterer russiske Varer til en Værdi af
150-200,000 Dollars.
Semipalatinsk fortjener fuldstændig det Øgenavn, som de dér statio
nerede russiske Officerer har givet den: »Djævelens Sandbøsse«. Byens
graa, mørke Udseende skyldes til Dels den fuldstændige Mangel paa Græs og
Træer, dels de forfaldne Træhuse og det løse Flyvesand, som ligger paa
Gaderne. Paa en halvanden Times Spadseretur saa vi ikke en eneste Grøn
sværflade, ikke et Træ eller en Busk og vadede for det meste til Anklerne i
tørret Sand, der flere Steder ligesom Sne var blæst 4 til 5 Fod højt op imod
de graa Blokhuse. Jeg troede mig hensat til en mohammedansk By i en nord
afrikansk ørken. Dette Indtryk forstærkedes ved de tatariske Moskeer med
deres brune Minareter, Mullaerne med hvid Turban og langt Skæg, som stod
hist og her i Grupper, og de topuklede Kameler paa Gaderne, paa hvilke Kir
giserne kommer ridende fra Steppen til Byen.
Mandag Morgen besøgte jeg Provinsguvernøren, General Jseklinski, over
rakte ham mine Breve fra den russiske Uden- og Indenrigsminister og var
glad ved, at han aabenbart ingen Instruktioner havde modtaget og endnu ikke
vidste noget om os. Han hilste meget høflig paa mig, gav mig Tilladelse til
at besøge Fængslet, lovede at sende mig den øverste Politiembedsmand, under
hvis Ledsagelse vi skulde tage Moskeerne og Byen i Øjesyn, og stillede mig i
Udsigt et aabent Anbefalingsbrev til alle Underembedsmænd i Provinsen Semi
palatinsk. Fra Guvernørens Hus begav jeg mig paa dennes Opfordring til det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
