- Project Runeberg -  Sibirien /
241

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Det russiske Politi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det russiske Politi. 241
Hr. Frost og jeg gjorde paa vor Rejse i en lille By Bekendtskab med
en Distriktsembedsmand eller ’ »Piser« (Skriver), som jeg vil kalde Ivanoff.
Efter at vi var blevne temmelig intime og en Dag havde talt sammen om den
i Sibirien herskende Korruption mellem Embedsmændene, sagde Hr. Ivanoff
ganske aabent til mig: »Hr. Kennan, jeg tager ogsaa Penge af Bønderne;
jeg ved meget godt, at det ikke er rigtigt, men hvad skal jeg gøre? Af min
Løn kan jeg umulig leve ; min foresatte, den første Politiembedsmand i Distrik
tet, lader sig bestikke, dennes foresatte, Ispravniken, ligesaa; naar jeg vilde
nægte at modtage Bestikkelser, vilde jeg enten blive fængslet som formum
met revolutionær*) eller blive afskediget, fordi jeg vilde være mere hæderlig
end selve Hs. Excellence Guvernøren.«
Nogle af Landpolitiets Udpresningsmetoder er overordentlig skarpsindige
og originale. Kort før vi kom til Tjumen, var Zasedatelen i Distriktet bleven
underrettet om, at man i Skoven ikke langt fra en Bondeby havde fundet
Liget af en Mand, der efter al Sandsynlighecl var bleven myrdet. Under saa
danne Omstændigheder paahviler det Zasedatelen straks at begive sig til Ste
det, anstille Undersøgelser, lade den myrdede bringe til Landsbyens Lighus og
afvente Distriktslægens Ankomst; denne har da at undersøge Liget. Zaseda
telen begav sig straks af Sted til Landsbyen; til Distriktslægen, der var i
Praksis, blev der etterladt den Ordre, at han straks efter sin Hjemkomst uop
holdelig skulde følge efter Zasedatelen. Da Politiembedsmanden var kommen
til . sit Bestemmelsessted, tog han Liget og Omgivelserne i Øjesyn og befalede,
uden at afvente Lægens Ankomst, at den myrdede skulde transporteres til
Landsbyen. Allerede i Tjumen havde han udtænkt den Plan at benytte Liget
til Pengeafpresning, thi han vidste med Bestemthed, at der ikke var noget
Lighus i Landsbyen. Den døde blev altsaa paa en Baare af Grangrene bragt
til en Gaard, tilhørende en af de rigeste Forpagtere, og stillet til Skue uden
for dens Vinduer. Politimanden meddelte den forfærdede Bonde, at han maatte
huse Liget, indtil Distriktslægen havde fastslaaet Dødsaarsagen.
»Men du gode Gud!« raabte Bonden, »hvorledes kan jeg huse den
myrdede, naar min Datter i Overmorgen skal have Bryllup ?«
*) Efter at den saakaldte »Folkebevægelse« var mislykket, tog mange dannede unge
Russere, liberale og revolutionære, under antagne Navne Ansættelse som Skrivere
eller Distriktssekretærer i Haab om paa denne Maade at komme til at oplyse Bøn-
derne om deres lovlige Rettigheder og navnlig forsvare dem imod *Kulakerne«,
Aagerkarlene og Blodsugerne. Disse frivillige Sekretærer blev næsten alle op-
dagede og fængslede, da de forraadte sig ved deres Vægring ved at drikke Brænde-
vin og modtage Bestikkelser. Hr. Ivanoff hentydede til denne mig bekendte, hi-
storiske Kendsgerning.
Sibirien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free