Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Den fri Kommando i Kara-Minerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den fri Kommando i Kara-Minerne. 297
den Behandling, der blev ham til Del, mild og munter som en Majmorgen.
Det syntes mig at være en god Krigslist at behandle ham saa hjerteligt, som
jeg kunde, uden at ærgre Major Potulof. Jeg vilde forjage hans mulige Mis
tanke til os og om muligt se at vinde hans Tillid. »Det maa dog smigre selv
en Gendarmofficer,« tænkte jeg, »at blive behandlet med Forekommenhed og
Hjertelighed af fremmede rejsende, naar han lige er bleven aabenbart for
nærmet af en af sine Lige. Som Major Potulofs Gæster kunde man vente, at
vi vilde følge hans Eksempel. Gør vi ikke det, vil Nikolin anerkende vor
Høflighed, vor sunde Dom og vor Menneskekundskab.« Jeg havde ikke Grund
til at betvivle Rigtigheden af denne Slutning. Nikolin følte sig aabenbart hævet
ved de uventede Beviser paa Interesse og Agtelse, der laa i vor Optræden
over for ham, og da han tog Afsked, rystede han min Haand og udtrykte
Haabet om Gensyn. Han vovede ikke at ihdbyde os i Major Potulofs Nær
værelse, og vi undgik at stille ham vort Besøg i Udsigt, endskønt vi havde
foresat os at besøge ham, saa snart vi kunde unddrage os vor Værts stadige
Opsigt. Major Potulof havde den Takt og den Klogskab ikke at sige et Ord
om Nikolin, da denne var gaaet; men af senere Samtaler med andre Officerer
erfarede jeg, at det personlige Forhold mellem de to Mænd var meget spændt,
og at Nikolin var foragtet og forhadt af alle Officererne paa Stedet som Spion
og Angiver.
»Han sender udforlige Beretninger til St. Petersborg om alt, hvad vi
foretager os, « sagde en Officer til mig; »men mig er det ligegyldigt, jeg er ikke
bange for ham. Vi har i de sidste tre Aar haft fire eller fem Gendarmofficerer
som Kommandanter for det politiske Fængsel, og han er den værste af
dem alle.«
Hvad jeg hørte om Nikolin og hans Forhold til Major Potulof, gjorde
vor Stilling endnu mere kompliceret. Saafremt det lykkedes mig at gøre Be
kendtskab med de politiske i den fri Kommando, vilde Nikolin utvivlsomt blive
underrettet derom og formodentlig ogsaa opdage, at jeg havde overbragt dem
Breve. Han vilde straks indberette denne Kendsgerning til St. Petersborg og
benytte den som Anklage imod sin Fjende Potulof, og jeg vilde saaledes blive
en Forræder mod den Mand, hvis Gæstfrihed jeg nød. Men det var endnu
ikke alt. Kaptajn Nikolin var ogsaa, som jeg hørte, en udpræget Modstander
af den under Navnet den »fri Kommando « bekendte Organisation og havde
gentagne Gange taget til Orde for dens Ophævelse. Mit Besøg hos politiske
kunde afgive den stærkéste Bevisgrund for hans Paastand, at den fri Kom
mando var en farlig Ting. Han kunde skrive eller telegrafere til Indenrigs
ministeren: »Saa vidt jeg ved, er det Regeringens Hensigt at holde den far
ligere Klasse af Statsforbrydere i fuldstændig Isolering, saa at de kun gennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
