- Project Runeberg -  Sibirien /
369

(1891) [MARC] Author: George Kennan Translator: L. Stange - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. I østsibiriske Sølvminer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I østsibiriske Sølvminer. 369
de løse Planker, og vi var stærkt bange for, at han skulde falde og bringe sit Lys
saa nær til de nedhængende Løbetraade paa Dynamitpatronerne, at vi alle fløj
i Luften. Henved 150 Fod fra Indgangen laa Hovedskaktens sorte, ubedækkede
Aabning, hvorfra Enden af en gammel Stige stak op. Med stor Behændighed
klatrede vor Fører ned og raabte advarende til os, at vi maatte være for
sigtige, hvor vi satte Foden, da nogle af Trinene manglede. Stigerne var an
bragte paa Skraa ved Siden af hverandre, saa at man, naar man var kommen
til den nederste Ende af en, maatte gøre et stort Skridt til Siden for at naa
den øverste Ende af den anden. At gøre et Fejltrin var imidlertid ikke vor
største Bekymring; hvad vi virkelig frygtede, var at blive sprængt i Luften
af Dynamitpatronerne. Jeg saa for mig de aandeagtige Skikkelser under
de blodige Lagener i Fængselshospitalet, og saa ofte jeg kastede et Blik ned
til Føreren i Dybet, og saa hans Lys svinge frem og tilbage foran Løbe
traadene, maatte jeg tænke paa, hvorledes jeg vilde tage mig ud, naar jeg
laa udstrakt paa en af de" smudsige Fængselssenge til en kirurgisk Operation
eller maaske endog stendød.
I det vi, snart ad Stiger, snart ad slibrige, ujævne Planker, steg ned i
Bjærgværkets Dybder, mærkede jeg paa én Gang en ejendommelig, ube
hagelig Lugt, hvilken jeg tilskrev en for nylig stedfunden Dynamiteksplosion
i en af Sidegallerierne. Vort Lys brændte med blaa Flamme og gik til sidst
ud; Tændstikker vilde heller ikke brænde, og vi klamrede os i dybt Mørke til
en skrøbelig Stige over en bundløs Afgrund i spændt Forventning om, hvor
længe det vilde vare, inden den Luft, i hvilken enhver Flamme udslukkedes,
vilde umuliggøre det for os at trække Vejret. Vi mærkede ingen Beklemthed,
Faren for Kvælning syntes altsaa ikke at være stor; men der var aabenbart
kun yderst lidt Ilt i Luften. Vi følte os ikke lidt lettede, da vi, ved at stryge
utallige Tændstikker, havde følt os frem ad to eller tre Stiger endnu og endelig
i god Behold var naaede frem til Aabningen af et Galleri, hvor vore Lys atter
vilde brænde. I dette Galleri passerede vi henved 300 Fod fremad, i det vi
nu og da klatrede over Bunker af glindsende Erts, som Fangerne i Bjærgtrug
slæbte hen til en Transportskakt. Temperaturen i Bjærgværket var overalt
under Frysepunktet, Iskrystallerne paa Vægge og Loft glimrede som Tusinder
af Ædelstene. Efter at vi havde vandret omkring i en sand Labyrint af lave,
snævre Gange, naaede vi en anden Skakt og steg ad et Utal af skrøbelige
Stier, bedækkede med Is, ned i den dybeste Del af Bjærgværket. Her ar
bejdede seks til otte Mand med Værktøj og Redskaber af den mest primitive
Art, som vilde have aflokket en Bjærgmand fra Nevada et foragteligt Smil.
Luften i disse lavere Regioner indeholdt kun meget lidt Ilt og var desuden
saa fordærvet af Sprængstoffer, at vore Lys stadig gik ud; der var ingen An-
Sibirien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:42:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sibirien/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free