Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Æventyr i Østsibirien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
382 Sibirien.
for politiske Forbrydere, nemlig som Lærer og Fotograf. Deres Korrespondance
stod ganske vist endnu under Kontrol; men de blev ikke bestandig bevogtede
og plagede af Politiet som mange politiske i andre Dele af Sibirien, og mig
forekom deres Liv ganske vist haardt og ensomt, men dog ikke uudholdeligt.
Hr. Tscharuschin havde før sin Forvisning tilbragt 4 l/s Aar i Enefængsel og
27* Aar i en af de bombefaste Kasematter i Peterpaulsfæstningen. Han var
anklaget for at have drevet revolutionær Propoganda blandt Fabriksbefolk
ningen i en af St. Petersborgs Forstæder. Da han endelig i Aaret 1878 blev
sendt til Sibirien, fulgte hans Hustru ham frivillig derhen og levede i de
nedre Gruber i en ussel lille Hytte, indtil hun atter kunde blive forenet med
sin Mand, efter at denne havde udstaaet sin Prøvetid. Hr. Tscharuschin hørte
til de ni politiske Fanger af den fri Kommando, som den 1 Januar 1881 paa
Loris Melikoffs Befaling blev sendte tilbage til Fængslet, og det var i hans
Hus, at den stakkels Eugen Semjonofski skød sig Nytaarsnat.
Søndag Morgen den 29de November forlod vi Nertschinsk, efter at vi
med oprigtig Beklagelse havde taget Afsked med Lir. og Fru Tscharuschin,
som vi var komne til at holde af paa Grund af deres Hjertensgodhed og
fortræffelige Egenskaber, og begav os i Slæder til Tschita, Transbajkaliens
Hovedstad.
Istapperne ved vore hvidt tilrimede Hestes Næsebor, Sneens skarpe,
metalliske Knagen under vore Slædekjelker, de fjerne Bjærges blaalige Tinte
og de høje, tynde, ubevægelige Røgsøjler over Husenes Skorstene var Bevis paa
en yderst lav Temperatur, og jeg blev ikke det ringeste overrasket, da vort
Termometer viste -i- 27 Gr. (Fahrenheit). Om Natten var Kulden saa intensiv,
at vi næppe kunde holde det ud fra den ene Poststation til den anden. Saa
ofte der blev skiftet Heste, nedskyllede vi tre eller fire Kopper varm Te;
men i de lange ensomme Timer fra Midnat til Morgen, hvor vi ikke kunde
skaffe os noget varmt, og vore Livsaander var mest slappede, led vi forfærde
ligt. Som Følge af den stadige Skitten Heste stødte vi intet Steds paa
Vanskeligheder før henved 50 Mile fra Tschita Mandag Aften ved Mørkets
Frembrud i Landsbyen Turinopovoratnaja. Stedets, hele Befolkning havde
drukket sig en lystig Rus; Slæder med unge Mænd og Drenge susede under
vilde Skrig og Halioh frem og tilbage ; Bønderpiger i brogede Dragter vandrede,
ømt omslyngende hverandre og syngende, med usikre Skridt frem og tilbage i
Gaderne. Posthuset var fuldt af ophidsede Mennesker fra Omegnen, der aaben
bart havde taget Del i en eller anden Festlighed og nu vilde hjem. Post
mesteren var intet Steds at finde, lige saa lidt nogen Kusk, og Starosten, en
undersætsig, tyk, gammel Mand, var saa drukken, at han selv ved Hjælp af
en Stok næppe kunde holde sig paa Benene. Forgæves bestræbte vi os for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
