Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UR EN LÅNGRE UPPSATS af Herman Bang
i »Politiken» om Johan Nordlings tidigare
diktning må f oljande utdrag anforas:
Ingen Klike har oppe og nede i Avisspalterne spillet
gladelig Boldt med Johan Nordlings Navn. Men maaske
var der en og anden, som, mens han læste disse stille og
intime smaa Historier, der saa gerne sniger sig ind i en lille
Krog af Samfundet eller opsøger en lille Vråa af den
menneskelige Sjæl — en og anden, der mente, at denne Forf atter
allerede var en af de næste i det unge Sverigs Kunst. De
næste vil sige at Led, som er lykkeligt nok til at staa paa
Skuldrene af de førstes Arbejde, og som derfor saa at sige
i Fostertilstanden har gennemløbet deres Udvikling og udén
Kraftspil har befriet sig for deres Vildfarelser.
Nordling finder Sprogets Stof blødgjort af dem, som
kom før ham. Man hører for første Gang i nysvensk
Literatur en Mand, der taler uden Anstrængelse, og man
maerker aldrig Forfattaren stønne bag sit eget Værk.
Men at andre tog Haand om Sproget før ham er ikke
den eneste grund til, at Nordling fra den første Dag kan
slutte friske Ord til saa jævnt et Foredrag. Hans
Personligheds Ukunstlethed hjælper ham mægtigst dertil. Han har
kun et Ønske: at tale, just som han tænker, og hans Stils
Naturlighed skabes af hans Sanddruhed. Han ved ikke at
drapere sin Stil med Ord større end den Følelse, der staar
bag dem, og han har aldrig forvrængt noget i Forsøg paa
at gøre det til mer, end det er.
Vi møder her virkelig et ungt Menneske, som har
Mod til at tilstaa at han er elskværdig, ublaseret, har en
ung Sjæl og en frisk Følelse. Han viser — som saa mange
af hans Samtidige — i sin første Bog ikke én, drivhussat,
med Møje plejet, maaske modehjemlet Side af sin
Person-lighed, han viser, saa godt han kan, dem alle — alle Sider.
Det var Novellernes Løfte.
Og denne Personlighed, hvor vi holder af den. Den
er saa ufordærvet, saa frisk og saa ren. Hvor man ser det
i Forholdet til Kvinderne. Der er i »Svikna drommar»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
