Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
lingstaller, og stedse indeholder en Deel serdeles frugt
bar Muld.
Hvor Mergel findes paa Hoider, er den almindelig
guulagtig af Farve og seer i Nerheden af Jordskor
pen ud som stimlet eller bestroet med siin Kalk. Dy
bere ned er den graalig, og endnu dybere ned blaalig;
her er Kalken inderligere forenet med Grundjordcn, af
hvilken Grund Mergelen heller ikke viser sig stimlet.
Farven gjor intet til Godheden, der ene og alene be
stemmes af Kalkens Mengde i Mergelen. Esterar
Mergelen er udtorret viser den sig stedse med en mere
eller mindre hvid Farve, eftersom den indeholder mere
eller mindre Kalk.
Man skjelner ogsaa imellem lordmergel og
S t e e n m e r g e l. Den Forste er vel ofte herdet, men
falder dog snart sammen i Luften; den er tor og ru
at fole paa. Fugtet med Vand taber den al Sam
menheng. Den findes sedvanlig i stade Egne. Den
Anden eller Stcenmergelen er oftest stifrig, men un
dertiden er den kornet. Der kan gaae eet og flere
Aar, forinden den falder sammen i Luften. Denne
Art maa derfor undertiden brendes, forinden den fo
res paa Ågeren. Man har den, ligesom den foregaa
ende Art, af mange forskjellige Farver. Steenmerge
len er fordetmeste egen for Bjerglandene og indeholder
oftest mere Kalk end lordmergelen, denne derimod
mere Leer.
Naar det ikke er om stor Noiagtighed at gjore,
hvilket vel sjelden behoves, kan man undersoge Meng
den af Kalk i Mergelen paa forhen opgivne Maade.
§ 235.
Vdre Kjendemerker paa Mergelens Nerverelse ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
