Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Dm Rugen.
§ 358.
Af Rug haves kun een Art, almindelig Rug;
men efterdi Planternes Egenskaber forendeel forandres
ved Dyrkning paa «lige Jordsmon og i forskjellige
Climater, ere forskjellige Afarter opkomne, der stille sig
fra Hovedarten ved en noget forskjellig Natur, men
ikke ved noget bestemt Kjendemerke.
De almindeligst dyrkede Afarter ere: 1) Almin
delig Vinterrug og 2) Almindelig Sommer
rug, der, ligesom Vinter- og Sommcrhveden, vel synes
at vere af meget forskjellig Natur, men de kunne dog,
paa samme Maade som disse, vilkaarlig omdannes, den
ene til den anden.
1. Vinterrugen.
§ 359.
V a l g a f l o r d s m o n. Skjore, varme, sandblan.
dede Leerzorder ere de tjenligste for Rug; paa lavtlig
gende, seige, fugtige og kolde Leerjorder derimod over
lever den sjelden Vinteren.
Paa Jordsmon, der indeholde fra 55 til 80 pCt
Sand, dyrkes Rug med storre Fordeel end nogen an
den Sed; og om Jordsmonnet indeholder 80 pCt. og
derover af Sand, kan ikke med rimeligt Haab om For
deel dyrkes anden Kornsed. Den fordrager mere Syre
l Jorden end enten Hveden eller Bygget, og dyrkes
derfor med Fordeel paa vel udtappede Myrer og paa
meget muldrige Jordsmon, hvor dog afvexlende Dagmilde
og Nattefrost om Foraaret ofte gjor den megen Skade.
§ 360.
Jordsmonnets Tilberedning. Den rene Brak
giver det hoieste og sikreste Udbytte af Rug, nåar Jords
monnet tillige indeholder tilstrekkelig og letoploselig Plan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
