Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
§ 366.
Hostetid og Hostemaade. For at bjerge Ru-
gen med mindst Tab af Korn, maa den hostes, forin
den den er fuldkommen moden. Har Straaet en guul
Farve, og ere Kjernerne komne saa vidt, at de lade sig,
ligesom Vor, overstjere med Neglen, da er det den
rette Tid at hoste. Angaaende Hsstemaaden henvises
til § 336 o. fgg.
§ 367.
Fold og Vegt. Hvor Rugen saaes i heel Brak
med Gjodning, er det almindeligt at hoste 10 til 12
Tonder Rug af Tonde Land; en Avling af 14 til 16
Tonder er dog ingen Sjcldenhed. Efter en Forfrugt
i samme Aar faaer man i Almindelighed lade sig noie
med 7 til 9 Tonder af Tonde Land. En Tonde Rug
stal veie 12 Lpd.; serdeles reen og strid Rug kan veie
indtil 14 Lpd., endog nåar den er aldeles tor.
§ 368.
Halmen. Af alle Kornarter giver Rugen den
storste Mengde Halm, og blot med Hensyn dertil er
Rugavlen af storste Vigtighed, som Grundlag for Gjod
ning. Som üblandet Foder kan denne Halm ikke til
legges nogen synderlig Verd, men mellem saftfuldt
Foder, som Rodfrugter og Klover, gjor den megen Gavn.
Skaaren i fim Hakkelse og blandet med Korn tjener den
som Opspedningsmiddel af det ellers altfor kraftige
Kjernefoder; ogsaa nodes Dyret derved til at tygge
Foderet bedre og drager saaledes mere Nering deraf.
§ 369.
Almindelige Regler for Rugens Dyrkning, fremsatte
af Schwerz, og lempede efter vort Climat, lyde saaledes:
1. Bered Rugen’ en vel bearbeidet og skjor men
ikke los Ager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
