Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sangen, havde de 5 eller 6 været prøjsiske Soldater, Det var en stor Glæde at lære
dem at kende og selv at kunne iagttage, hvor stærkt de var paavirkede af Kasernens
militære Aand og af den prøjsiske Storhed. Vil man nu tro mig, naar jeg siger, at
de alle var absolut, aldeles ubetinget fri for alt, der kunde minde om Germanisering?
En saadan Sangforening maa tage mange Hensyn for at undgaa Konflikt med
Øvrigheden, især naar der er danske Undersaatter blandt Medlemmerne. De Sangere, jeg
tænker paa, undlod derfor at udføre saadanne Sange, hvori Ordet «Danmark»
forekommer. Heller ikke ved Festen efter Koncerten, da alle tilstedeværende sang med,
valgtes den Slags farlige Ting. Men desuagtet vidste Folk fuldtvel at synge om det,
Fra Sottrup Skov. Stedet for Prujsernes Overgang.
der altid ligger dem paa Hjerte. Man istemte Jeg vil værge mit Land», og aldrig
har jeg hørt den synge med en saadan Taktfasthed og Kraft. Den kan jo ikke være
«til Besvær», den er digtet om Norge, og Danmarks Navn nævnes ikke. Men da
vi sang
Denne Bostavn er vor,
og vi elsker den for,
hvad den var, hvad den er, hvad den bliver igen.
— da var der ikke en af de hundrede Deltagere, som ikke tænkte det samme ved
disse Ord: vor Bostavn var dansk, den er dansk, og den skal blive dansk igen. Man
gav i Sangen hinanden Haandslag paa at blive tro.
Hvor er det hernede godt, at vi har Norge og Sverig i Ryggen. Om det kom
saa vidt, at de to Folk aldrig vilde skænke Sønderjylland en Tanke, saa giver de det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
