Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Min Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— der kjendte jeg et lidet, gammeldags Hotel, en
faamælt, men overmaade dygtig Vært. Et Hotel
med store, varme Værelser, et ypperligt Aftensbord
og en elskværdig Betjening. Jeg sad og klattet
med Pennen og kunde ingen Vei komme, det var
for tidligt til Spaserturen, Solen var endnu ikke
gaat ned. Gjennem Vinduet kunde jeg se, at
den hvilte sin tunge Flammeskive mod en Sky,
en lysende Guldvogn, som rullet over den
dybblaa Aasryg.
... Det var vist noget iveien med Pennen, jeg
byttet Split i, jeg tog en ny Pen, jeg strødde flere
Penneskafter udover Bordet, mens jeg vraget og
valgte og plystret en Stump Vise. Saa reiste jeg
mig og drev frem og tilbage paa Gulvet, rodet
aandsfraværende med Ovnen, hvori Ilden forøvrigt
var slukket, og gik hen til Vinduet for at se, hvor
langt Guldvognen nu var kommet paa sin tyste,
men flammende Færd. Den var gledet ind under
Aasen og hadde trukket Dagen med sig. Fjeldet
skjød en mørk og truende Ryg op mod den
braendende Vesthimmel, jeg følte med Fingrene mod
Ruden, den var iskold. Vi var endnu bare i
Slutningen af Marts, hvide Sneklatter laa igjen efter
Vinteren, sprød Is knakk sammen i Grøfterne,
Trærne stod uden Knopper.
Jeg tændte det elektriske Lys, trak
Rullegardinet for Vinduet og drev ind i Værelset, hvor
jeg blev staaende stille og tænke paa Ingenting.
Jeg viste saaledes alle Uoplagthedens Symptomer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
