Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Min Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i to Aar, og derfor varte det en Stund, før jeg
kjendte ham igjen. Kanske ikke mere end et
Sekund eller to; men jeg kjendte ham ialfald ikke
straks. Han var den første, som rakte Haanden
ud, og saa kjendte jeg ham.
Gjensynet var iallefald fra min Side meget
hjerteligt, og jeg la ikke Skjul paa det. Jeg
tror nok ogsaa han var meget glad over at se mig,
men hans Ansigt røbet ikke denne Glæde. Det
var alvorlig, tillukket, næsten haardt. Da jeg for
to Aar siden skiltes fra Fridtjof Bugge, var han
en skjægløs Fyr paa seksogtyve Aar; men den
Mand, som stod foran mig, saa ud som en Mand
paa de Firti, saa hurtig kan Alderen komme over
et Menneske.
Hans aldrende Udseende slog mig, jeg var
taus et Øieblik og saa nærmere paa ham, og han
gjettet mine Tanker.
„Du synes, jeg ser ældre ud, ikke sandt?“
sa han, da han vel hadde tat Plads i Sofaen.
Et vemodigt Smil lyste op i hans mandige, smukke
Ansigt. „Det er da heller ikke noget at undres
paa“, fortsatte han, „jeg har havt mine Sorger.“
Jeg la Mærke til en Ring, han hadde paa
Haanden.
„Forlovet?“ spurgte jeg.
„Ja,“ svarte han hurtig, „jeg er forlovet
med den vakreste Pige i Bygden, Lensmandens
Datter.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
