Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Min Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
være lidt beruset, skulde han ha tat sig en
ganske liden Taar formeget. Og jeg saa nærmere
paa ham. Men jeg kom hurtig paa det rene med,
at han, der han sad, var ligesaa ædru som et
Barn.
Men hvor han alligevel var forandret. Jeg
hadde den bedste Anledning til at iagttage ham,
mens han talte. Han hadde faat et underligt stivt
Træk ved Mundvigerne; de trak nedover ligesom
i stedsevarende Græmmelse. Og hans Øine, som
i gamle Dage skinnet himmelblaa og rene, hadde
faat et underligt vigende Udtryk.
Jeg sidder altsaa og betragter ham og hører
omtrent ikke efter, hvad han snakker — han
snakker om Gaarden og Vaarudsigterne— da han
pludselig skjærer ud med dette Spørgsmaal:
wKan du huske min Fader?"
BJeg har saavidt set ham en Gang, tror jeg.
Høi og svær, graat Skjæg, ikke sandt?"
BJo, og saa buskede Øienbryn. En rigtig Pragt
skikkelse, synes du ikke?"
Jovist, han lod til at være en ren Kjæmpe
karl. Men hvorfor spør du om dette?"
Fridtjof svarte ikke straks; han tænkte sig
om. Endelig kom det:
B Du siger, at jeg har forandret mig. Men
saa skulde du se Gamlen. Jeg hadde aldrig tænkt
mig Muligheden af, at to—tre Aar kunde husere
saa slemt med et Menneske."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
