Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Hunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Da vi kom ud af Skogen og for over Vidderne,
saa jeg Sneflækkerne udover Markerne ligge og
lyse blaaligt i Natten. Lysene fra Husenes Vin
duer svævet fjernt og nær som smaa røde Ild
strømme. Det var en stille Kveld og en æven
tyrlig Færd.
Og nu falder det mig ind, at det jo allerede
var under denne Kjøretur, at jeg fik den første
Fornemmelse af Fare. Meget bidrog hertil: Nat
ten, den vilde Færd, min Vens underlige Optræ
den og tilslut selve det, som hændte.
Vi hadde vel kjørt i to Timer, og den sidste
halve Time hadde vi ikke mælt et Ord, da Frid
tjof bemærket:
~Om et Kvarter er vi hjemme. Kan du se
den Lysningen derborte til venstre for Skogen?"
Javel."
~Det er Gaarden. Vi har kjørt raskt. Tre
Timer ansees ellers for godt, og nu har vi klart
Veien i to Timer og et Kvarter."
Nu forsøgte han at holde en Smule igjen,
men Hesten vår opspilet, og det lod til, at den
seiv var tat af Rekordens Djævel; den langet
ud, som om en Præriebrand skulde være i Hæ
lene paa den.
Vi kom ind i det sidste Stykke Skog, de høie
Trær lukket for alt Lyset, og det var ligesom vi
igjen rullet ind i en Tunnel af Mørke.
w Det er besynderlig," mumlet jeg, n at Hesten
kan trave saa sikkert i denne bundløse Nat."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
