Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 10 —
Langt rødere blusser der Rosens Knop,
Langt sødere dufter Violen,
Langt gladere synger der Lærkerne op,
Langt lysere skinner der Solen.
Men Ingen paa Jorden dog rigtig ved,
Hvor underfuld deilig den Strand er,
Thi aldrig sig ønsker i Evighed
Tilbage, hvo engang der lander.
O! Ingen, som kom did, er kommen igjen,
Da vilde ham Længsel fortære.
Og først man forstaar, naar man rækker didlien,
Hvor saligt det der er at være.
Men jeg lever i:iHaabet, at engang jeg naaer
De deilige, deilige Strande,
Og bestandig det Haab gjennem Tanken mig gaar,
Det i Sorg og i Fryd sig mon blande!
Dog først maa jeg fare et uhyre Hav
Med Storme og skummende Klipper,
Da gjælder at holde sig tapper og brav
Og se til, at Troen ei glipper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
