Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denne skik at bruke farsnavnet som tillægsnavn
bredte sig fra presterne til de borgerlige stænder og
bybeboerne. I den ældre tid, hele middelalderen
igjennem hadde der været ringe forskjel mellem
bymænd og bønder; ogsaa navneskikken hadde
været den samme; man brukte i almindelighet kun
fornavnet med et eller andet kjendingsnavn, hvor
det tiltrængte nærmere bestemmelse. Heri
begyndte der fra og med det 17de aarhundrede
efterhaanden at indtræ nogen forandring.
Trælastutførselen tok opsving i løpet av det 16de
aarhundrede, i begyndelsen med hollandske og
skotske skibe; men efterhaanden begyndte enkelte
driftige mænd, helst bønder, som hadde flyttet ind
til byerne, at delta i tømmerhandelen og
trælastutførselen, som nu lidt efter lidt gik over til norske
forretningsmænd. Der opstod saaledes en ny
borgerstand i byerne av tømmerhandlere og skibsredere,
som for det meste var landsfolk. I byerne og
forretningslivet kunde de ikke hjælpe sig med sit blotte
fornavn; de maatte ha et tillægsord som nærmere
bestemmelse og efter presternes forbillede tok de
sin fars navn saasom Hans Mogensen, Mogens
Toresen, Peder Lauritsen. Om de end hadde et
nok saa godt gaardsnavn at falde tilbake paa, brukte
de dog ikke dette. Det ansaaes vel for mindre
passende, eller det stred mot skik og bruk.
Men det er det samme tilfælde her som med
prestestanden: Farsnavnet er kun tillægsord og
gaar ikke i arv til sønnerne.
Videre trængte denne navneskik ogsaa ind blandt
bønderne og den almindelige mand, især fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
