Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Efterhaanden begyndte ogsaa enkelte
fremtrædende slægter i vort land at følge efter; men det
gaar ikke meget hurtig. Saken var den, at de gamle
norske slægter holder paa at dø ut eller gaa over
i bondestanden, en naturlig følge av de politiske
forholde og regjeringens holdning.
Det var imidlertid en anden stand i landet, som
fik en langt større betydning for navneskikkene,
nemlig embedsstanden og særlig presterne.
Sorenskrivere og fogder optrær gjerne med egne
slægtsnavn allerede i slutningen av det 16de aarhundrede
og begyndelsen av det følgende. Officererne er
almindeligvis tyskere med egne slægtsnavne.
Presterne har ogsaa i almindelighet egne slægtsnavne;
men de bruker dem ikke, som ovenfor er paavist.
Det var først i tiden omkring 1730—1750, at det
blev almindelig, at presterne antok et slægtsnavn
elfer Imikte -sit gamle steegtsnavn. Saaledes kan vi
se, at paa Voss var Jørgen Harbo fra 1729 den,
som først bruker sit slægtsnavn stadig. Ogsaa
formanden synes undertiden at ha brukt sit slægtsnavn.
I Ullensvang er Hans Achte 1758 den, som stadig
bruker sit slægtsnavn, medens hans formand Nils
Winding vaklede. Vi kan se det samme i Ludvig
Holbergs livs- og slægtshistorie. Hans far kaldte
sig altid biot Christen Nilsen, mens sønnen slipper
aldrig sit berømmelige navn.
Efter presterne og embedsstanden i det hele
fulgte byborgerne ; men det tok dog nogen tid,
førend det blev almindelig skik, at de tok sig et
slægtsnavn. De slægter som var indvandret fra andre
lande, særlig fra Tyskland og Nederlandene, hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
