Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Del: Dansk Smede og Maskinarbejder Forbunds Tilblivelse og Historie igennem 25 Aar (J. A. Hansen) - Aar 1899
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
han saa dette Forslag, som naturligvis for alle Dage vilde
have bragt Striden ud af Verden for Arbejdernes
Vedkommende: „Aldrig i Livet, saalænge jeg har noget i
Arbejdsgiver-Organisationen at skulle have sagt!“ Senere forsøgtes
der en Ordning, hvorefter Arbejdsmændenes Normal-Timeløn
i København skulde fastsættes til det samme, som var vor
Minimal-Timeløn og 2 Øre lavere for Arbejdsmændene i
Provinserne, men dette strandede paa Arbejdsmændene selv, som
troede sig bedst tjent med ikke at have nogen Art af Maskepi
med os.
Kongressen valgte altsaa J. A. Hansen til Formand. Man
valgte ham med Akklamation. Paa samme Maade valgtes
Valdemar Olsen til Hovedkasserer, og til Medlemmer af
Hovedbestyrelsen valgtes følgende:
N. Lundbye, ]
V. Boesen, , Københavns Afdeling I.
N. P. Nielsen, ’
M. Sørensen, — — II.
Braarup, — — III.
Chr. Poulsen, — — IV.
V. Ohmsen, — — V.
Umiddelbart efter Kongressen deltog Forbundets nyvalgte
Formand i det tyske Metalarbejderforbunds Kongres i Halle,
og ved Hjemkomsten begyndte man straks saa smaat at
planlægge vor Lønbevægelse. Et Mæglingsmøde — det første,
hvor den ny Formand er til Stede — fandt Sted hos Fabrikant
Hess i Vejle, der lagde ca. 3 Øre paa Timelønningerne,
hvorved Gennemsnittet kom op til 33 Øre. J. A. Hansen turde
vanskeligt komme hjem til Hovedbestyrelsen med et mindre
Resultat, efter at Kongressen havde vedtaget, at 33 Øre skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
