- Project Runeberg -  Festskrift i Anledning af Dansk Smede- og Maskinarbejder Forbunds 50 Aars Jubilæum : 1888-1938 20. August /
30

(1938) [MARC] - Tema: Metals
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del: Bidrag fra Forbundets 3 første Formænd til Festskriftet af 1913 - 3. Erindringer fra min Formandstid (H. P. Hansen)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

sen, skal de jyske Afdelingers Ønske blive efterkommet.
Dette med en præsentabel Mand kan jeg ikke lade være
at dvæle et Øjeblik ved. Den 14. Marts havde
Hovedbestyrelsen enstemmig valgt mig til Formand, og den havde
sikkert heller ikke senere fortrudt Valget; men jeg havde
gaaet arbejdsløs fra midt i Juli og var endnu i November
uden Arbejde, jeg havde Kone og Barn at forsørge, vi,
min Kone og jeg, havde to Aar forinden giftet os paa
ingen Ting, og jeg var, Sandheden i Ære, mildest talt ikke
præsentabel — i det eneste Sæt Tøj, jeg ejede. Hvordan
jeg kom over den Side af Sagen, har jeg forlængst glemt.
Hvad jeg derimod ikke har glemt, er et Par Episoder fra
Turen. Den skulde jo gøres for meget smaa Penge; nu
indtraf det Uheld, at jeg i Korsør blev standset et Par Dage
af Isen i Store-Bælt. Korsør var overfyldt af Bejsende, og
vi blev alle flaaede efter Noder af Hotelværter og
Gæstgivere der i Byen. Det var en slem Streg i mit
Udgiftsbudget, altsaa nu maatte der spares.

I Vejle indtog jeg min Middagsmad i en Port, Middagen
bestod af et 4 Øres Franskbrød og for 2 Øre
Puddersukker. Brødet og Sukkeret var købt hos en Bager ved den
ene Side af Porten og hos en Urtekræmmer ved den
anden Side, og derpaa havde jeg skjult mig, mens
»Middagen« fortæredes, men da Tarmene var fyldte, var jeg
paa-ny den, i alt Fald i egen Tro, uovervindelige Agitator,
parat til at forkynde Smedene Sammenholdets
Evangelium.

I Nykøbing paa Morsø havde vi en lille tapper Afdeling
paa 8 Mand, Fischer var Formand, af andre af de otte
husker jeg endnu: Svendsen, Hans Andersen og Chr.
Jensen. Min Ankomst skulde jo fejres, og den blev fejret —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:27:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/smede38/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free