Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
! ’
bort fra og glemme i det fremmede Land. — Men
jeg stal gaa med," sagde hun efter en Stund; „ Fader
bad mig jo derom, og jeg lovede det. leg skal gaa
med." Og saa blev hun rolig og blid, som da min
Broder bad hende torre sine Taarer.
Et Fartsj vilde om et Par Dage gaa op ad
Flodcn der, huor jcg var stegen i Land, og med det
skulde vi. Tiden indtil da tilbragte hun med at gaa
rundt og tagc Afstcd med Landsbyens Bcbocre, og
ved Middagstid vandrede vi bort fra hendcs Hjem.
Tavse gik vi en Stnnd, og ilke een Gang vendte hun
sit Hoved tilbagc. Men da vi kom paa en Hojde,
hvor hun vidste, at man her fra sidste Gang saae ud
over Som og Landsbyen, da sagtncde hcndcs Skridt,
hun knugcdc min Haand fastere og vendte sig halvt
om; jeg gjorde det samme. I Eftcrmiddagssolcns
glodendc Skin laa Egnen for os saa varm og stjsn,
som jeg aldrig havde set den; og knn cet Blik havde
hun kastet paa den, da trykkede hun sig fast op til
mig og hviskcde:
~Kom, kom, lad os gaa!"
Og vi gik hnrtig, hun lob mere, cnd hun gil.
Vi stod snart ved Flodcn, wnge for Tiden, og ven
tende sade vi ved Vredden, hun med sit Hoved i mit
Skjod.
Rejsm hjem gik som Rejsen ud; mit Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
