Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
og Banden gled frem, vilde hun forst na’ppe tro sine
Bjne, men vendte Blikket tilbagc mod Bredden og
hen ad Vandspcjlct, for ret at forvisse sig om, at vi
virkclig kom afstcd; saa klappede hun i Hcrnderne og
lo og strcg, saug Smaastumper af Viser, hun ncrsten
havde glcmt, og var sikkert flsjet mig om Halsen,
havde hun kun turdet rejse sig. En Stund fad
hun tavs og stirrcde :ncd oftspiledc paa Kjsl
vandet, som vi lode bag ved os, og Aaredryppen,
der gled hen; men da jeg holdt indc med at ro og
Banden laa stille, maatte hun selv have en Aare i
Hamdc og ret betragte stigt vidunderligt Rcdskab, ~der
kunde tra-kke over So som Hest over Land", sagde hun.
Saa sknlde vi hen ad Aften, da Fangsten var
endt, tilbage over Soen, og nu lod jcg hende tåge
Rorpindcn fat og viste hende dens Brug. Det var
ingen kort Tur hjcm den Aftcu; thi hvert
mantte huu drejc Roret og prove, om Baadeu nu
ogsaa virkelig deune Gang vilde lystre og gjore et
Slag til Sidm.
End stsrre Gla-de troer jeg dog huu folte, da
jeg et Par Dage senere, da Lejligheden var ester det,
fatte Sejl til. Nu maatte jeg jo selv vwre til Rors
og sad da ngtcr ude med Marie paa Skjodet. Forst
saae hun, vel nysgjerrig, men dog med megen Ro
op til Sejlene, der nogle Bjeblikke floge flnftt mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
