Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
han sov. Han svarede, at man havdc redt til ham i
den anden Flsj.
ligger jeg helt ene her, nden at kunne
kalde paa Nogen", udbrsd Greven. ,Men det faner
nu va-rc! Vwk mig som sa-dvanlig."
Laflcur gik, cftcr at have sluktet Lysene.
Skjsndt anstrmigt af Rcjscn faldt Grev Hen
ning ikke, som han havdc uentct, i Sovn strar. Han
havde i sig en Forncmmelsc af Kulde, som var ham
hel uvant og som han ikke kunde overvinde, og den
trykkcdc Stemning, han var kommen i strar ved Ind
trcrdelscn paa Gaarden, kunde han ikke blive kvit.
Dertil kom endnu, at Blesten ud paa Aftenen tog
t’il; det susedc saa tungt i Trcrerne uden for Vin<
duct, han kunde hsre det visne Lov hvirvlc omkring
i Havcgangcne og rundt i hele Bygningen knirkede og
knagede det; snart troede han at hore en Dor springe
op langt borte i en as Flsjcne, snart lsd det, som
om Panelet vaandedc sig under et Tryk.
Urolig var hans Sovu, og idelig vaagncdc han
op i,uviltaarlig Angest cfter forvirredc Drsmmc.
Det var Henning Rosenstjolds ssrste Nat paa
Skovgaard.
Da Lafteur om Morgencn bragle sin Herre
Theen paa Sengen, traf han ham tra?t og ilde til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
