Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Indtil denne Dag havdc Henning Rosenskjold
altid vatret sig selv nok, der ude i Skoven, eller ret
terc, Omgivclserne havdc vcrret ham nok i og for sig.
Men i Dag, da Skoven netop drog Slsret fra sin
Skjonhed for ham, i Dag fsltc han som et Savn,
en Lamgscl, hvorcftcr vidstc han fsrst ikke sclv. Men
alt som La-ngsten vandt mere og mcrc Liv i ham,
vandt den ogsaa Form, saa at han kunde ncrvne den
ved Navn. Han solte en dyb, indcrlig Trang til,
her og i denne Stund at mode en Skikkelse, der
stemte med Omgivelscrne, der havde det samme Skja-r
udbredt over sig som de, og i hvem han kunde sc
som en Levcndegjorelsc af den Poesi, der hviledc bun
den i den stille, drsmmendc Natur.
Hvorlcdes SkUclsen stuldc frcmtrcrde og nnder
hvilken Form, Orom kunde han ingen Forestilling
gjore sig; selv Phantasicn fordrcr ct Stof som Grund
lag, ud af hvilkct den former sine Skikkclser, og
Stoffet svigtede ham helt her. Han havde aldrig,
hvor han havdc ftrrdedcs, sct Nogcn, der tilncrrmel
sesvis kunde passe ind i Rammen her.
Og desuagtct var hans Lengsel saa swrk, at
han fik Tro paa dens Lcvendcgjorclse; han ma åtte,
syntes han, mode det, hvorcftcr han drogcs.
Han var imidlcrtid kommen dybere ind i Sko
ven, saa langt, som han ikke fsr havde vcrret; han
E, Ba»s,tz: Ver Vocn oa i Skore,,. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
