Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Grev Henning var standsct et Bjeblik. Men
oppe i de to Kvistvindner, hvor der altid stod blom
strcnde Planter, der skinnede Lyset ud gjennem Ru
dcrnc; bag de ncdrullcdc Gardiner skimtede han en
Skygge, der beva,’gedc sig. Og det var for ham, som
om Lyset der oppe skinnede ned til ham, til ham
alcne, og med Blikket rettet der oft gik han hen imod
Huset, hen over den rene, blinkende Sne.
Da stukkcdes Lyset bag Rndcn.
Han havdc stirrct saa ufravendt op, at han
endnu hercftcr havde et Indtryk as Lys, men det
knnde knn fastholdcs et Vjeblik, saa var Alt morkt,
dobbelt morkt paa den rene, blinkende Overstade,
Han vendte sig om. Fodtrincnc, som han sctv
havde traadt, stode foran ham som Plcttcr, Sneen
var et sondret Slor. Og lige for ham laa den
msrke Skov som en hoj Mnr uden Aabning; den
maattc han igjcnncm. Han sprang ind i den og
iledc tilbage.
Det var en Vandring som gjcnncm en uddtzd
Verden. Der klang ikkc cngang nn som et Snk gjen
ncm Skoven, ikte en Rost hvistcdc; Lyden af hans
Skridt dcrmpedc Snecn, han Horte knn sit eget Hjer
tes Slag. Imcllem saa han op, sky og forskremt;
op til Trørne, som Klara havde sagt vaagedc over
hende. Den Folclse af Anger og Frygt for sig selv,
.S, Bauditz: Ved Suen og i Skoven. l I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
