Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Helgeaaen løber ud, og hvor nu Christianstad ligger, en stor
Dæmning opføre, indenfor hvilken en Mængde Vand samlede sig; i
Elveløbet selv lod han store Tømmerstokke anbringe. Da det led
mod Aften, kom Knut udenfor Havnen; Anund rømmede denne, og
lagde sig østenfor, medens Knut, som fandt det forseent at
foretage sig videre den Dag, indtog hans Leie i Havnen. Imidlertid
lod Kong Olaf Dæmningen opbryde; de sammenhobede Vandmasser
styrtede ud, oversvømmede Landet, og førte med Voldsomhed
Tømmerstokkene mod de danske Skibe. Mange af disse ødelagdes
derved, og en stor Mængde af Knuts Folk druknedes iland ved
Oversvømmelsen. Knuts eget Skib førtes ud til de forbundne Kongers
Flaade; disse angrebe det, dog kun med ringe Virkning, det var
altfor stort og vel bemandet. Desuden kom mange danske Skibe,
der ikke havde faaet Plads i Aaen, og dérved havde undgaaet
Ødelæggelsen, til for at undsætte sin Konge, og Olaf og Anund maatte
lade sig nøie med den Skade, de allerede havde tilføiet sine overlegne
Fiender. De droge begge sydefter til en Havn i Nærheden af det
nuværende Carlskrona, hvorfra Anund vendte tilbage; Olaf selv
maatte efterlade sine Skibe, og overland drage tilbage til Norge.
Magnus den Gode var, trods sin Ungdom, en krigersk Fyrste,
og maatte saagodtsom hvert Aar efter sin Erhvervelse af Danmarks
Throne (ved Hardeknuts Død 1042 ifølge Arvepagten af 1038) gjøre
Krigstog herned for at forsvare den, især mod Prætendenten Sven
Ulfssøn eller Æstridssøn. Paa disse Tog erobrede han Jomsborg,
og seirede over Sven Ulfssøn i tvende store Søslag, det ene ved
Aaros, det nuværende Aarhuus, det andet ved Helganæs, i
Nærheden af samme Sted.
Magnus’s Efterfølger, Harald Haärdraade, var en tapper og
erfaren Kriger. Allerede som ung drog han til Constantinopel, tog
Tjeneste blandt Væringerne, og svingede sig snart deels ved List,
deels ved sin Dygtighed op til at være Anfører for disse. I
Spidsen for Væringerne drog han om overalt i Middelhavet, og udførte
mangen kjæk Vaabendaad, navnlig i de græske Farvande, i
Ægypten, Palæstina og paa Sicilien. Tilsidst blev han kastet i Fængsel
i Constantinopel, undslap dog derfra, og drog gjennem de Sorte
og Azowske Have til Rusland og herfra overland tilbage til sit
- Fædreland. Neppe var han her efter Kong Magnus’s Død kommen
paa Thronen, før lian udbød Leding for at erobre Danmarks Rige.
Uagtet han her herjede og brændte overalt, havde han liden
Fremgang blandt Folket; han blev derfor enig med Kong Sven af Dan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
