Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Sømagter udenfor Norden fra Oldtiden til 1648
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Grækernes Krigsflaade bestod i de ældste Tider hovedsageligt
af Rofartøier; først senere bleve Seil almindelige. Forud paa dem
var anbragt et Slags Taarn, Agt er skibet var rundt og fyldigt, de
styredes ved Hjælp af to Aarer agterud, og fremdreves ved Hjælp
af Aarer, anbragte i flere Rader over hinanden, efter hvilkes Antal
de flk Navn. De sædvanligste vare Triremer, Qvadriremer, men man
havde ogsaa Qvinqviremer, ja der omtales endog et Skib med
fyrge-tyve Rader og 3800 Mands Besætning. Men endog dette var desuagtet
lidet i Sammenligning med et, der byggedes for Hiero af Archimedes,
og hvortil brugtes ligesaameget Tømmer som til 50 Galeier. Det
havde 20 Rader Aarer, og var ganske overordentligt stort og
pragtfuldt. Det havde en Mængde Kahytter, ja endog Haver, Fiskeparke,
Stald, Kværne og et Venus’s Tempel. Det var klædt med Jern,
havde 8 Taarne, forsynede med Krigsmaskiner, hvoriblandt en, der
kastede Steen af en uhyre Vægt paa 1500 Alens Afstand.
Grækernes Skibe vare i Bougen forsynede med en eller flere
Spironer eller tilspidsede Pæle, beklædte med Kobber. Med disse
søgte de at bore Fiendens Skibe i Sænk. Huder hængtes
udenbords til Beskyttelse, deels mod Søen, deels mod fiendtlige
Kaste-vaaben. Buer og Slynger benyttedes paa længere Afstand, Sværd,
Spyd o. desl. paa kortere. Fra Raanokkerne hængte i Joller store
Klodse af Jern eller Bly, bestemte til at slippes ned paa det
fiendtlige Skib for at sænke det. Endvidere brugtes et Slags Knive,
fæstede paa lange Stænger, maaskee lignende vore Forfædres
Stavn-ljaaer, og bestemte til at overskjære Fiendens Takkelage. Ligeledes
brugtes Maskiner til at kaste Stene og Entredrægge ind paa de
fiendtlige Skibe.
Under Seilads eller Roning var de letteste Fartøier i Spidsen,
derefter kom de egentlige Krigsskibe under Admiralens Commando,
og endelig Transportskibene. I haardt Veir eller om Fare
befrygtedes seilede de i Linie, i modsat Fald i Colonner. Ved
Klargjøring til Slag nedlagdes Master og Seil, saavidt muligt lettedes
Far-tøierne, og borttoges Alt, som kunde tage Vindfang; thi
Haandte-ringen af Aarerne, hvori Grækerne vare meget dygtige, spillede en
stor Rolle med Hensyn til Kampens Udfald. Nogen bestemt
Slagorden fulgtes ei; undertiden dannede Flaaden en Halvmaane med
Hornene mod Fienden, til andre Tider fra ham, undertiden
formeredes i en Cirkel, eller Slagordenen dannede et romersk V. Med
et ophængt Skjold eller en rød Stander gjordes Signal til Angreb,
og ved visse Stillinger af disse Tegn kunde andre Befalinger gives.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
