- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
109

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

109

let kunde have erobret Palermo, hvis ikke politiske Bevæggrunde
havde afholdt den franske Admiral derfra.

Ogsaa i de vestindiske Farvande havde de franske Vaaben
stor Fremgang. Grev d’Estrée forcerede Havnen ved Tabago, og
opbrændte eller skjød isænk hele den derværende hollandske Escadre.
Ligesaa fratog han Hollænderne den af disse erobrede Coloni
Cayenne, medens dog en mod Curaçao foretagen Expedition
mislykkedes derved, at næsten hele Escadren paa Veien derhen stødte
paa et Klipperev, hvilket havde dens Ødelæggelse til Følge.

Freden sluttedes imidlertid i 1678 med Generalstaterne, og
Frankrige kunde nu anvende sine Flaader til at skaffe sit Flag
Respect i Middelhavet og blandt andet tugte Barbareskstaterne.
Det var paa Expeditionen til Algier i 1682, at Bombeskibe første
, Gang brugtes. De vare en Opfindelse af Ingenieuren Renaud, og
bleve trods megen Modstand antagne fornemmelig gjennem du
Quesnes og Colberts Medvirkning. Idethele var den franske Flaade
nu paa en saadan Høide af Udvikling og Berømmelse, at den ei
engang frygtede for at maale sig med den engelske, men meget
mere ansaae sig for at være denne langt overlegen.

I England var Thronen efter Carl den 2dens Død besteget af
Jacob den 2den, som havde været en fortræffelig Admiral, men
som blev en ligesaa slet Konge. Ved Wilhelm af Oraniens
Indkaldelse flygtede han til Irland, hvorfra han ved fransk Hjælp atter
ventede at komme i Besiddelse af sine Riger. Ogsaa afsendtes i
dette Øiemed franske Tropper, convoierede af Admiral Chateau
Renault med 24 Skibe. I det Haab at adsplitte disse fiendtlige
Stridskræfter, angreb Admiral Herbert dem i Bantry Bay med en
underlegen Styrke i Mai 1689; dog den engelske Linie blev
gjen-nembrudt og bragtes i Uorden, de franske Tropper iværksatte sin
Landgang, og Flaaden vendte tilbage til Brest uden Tab.

Nu forenede Hollænderne sig med de Engelske, saaledes at
disse havde 70 Skibe at raade over, hvormed de holdt 40 franske
blokerede i Brest, lige til Tourville ankom. Denne, som med 20
Skibe kom fra Toulon, havde Kundskab om Blokaden, og lagde
sig paa Høiden af Ouessant til at vente paa S.Vestl. Vind. Efter
6 Dages Forløb kom ogsaa denne saa haard, at Blokadeescadren
ei kunde holde sin Station; Tourville løb ind til Brest, og bragte
derved de Allierede til aldeles at hæve Blokaden.

Imidlertid forøgedes begge Flaader betydeligt; den combinerede
hollandske og engelske bragtes op til 112 Skibe, hvoraf 59 kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free