Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Sømagter udenfor Norden fra omtrent 1600 til Syvaarskrigens Slutning 1763
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
en stor Deel af disses rige Ladninger var bragt i Sikkerhed, var
dog de Engelskes Bytte af umaadelig Værdi, og Tabet i denne
Affaire var i det Hele for Franskmænd og Spaniere saa føleligt,
at Englænderne bleve dem betydeligt overlegne paa Havet.
I Vestindien forefaldt under denne Krig en Kamp mellem de
Franske og Engelske, der er bleven mere bekjendt gjennem de
engelske Chefers slette Opførsel end gjennem dens egentlige
Betydning. Admiral Benbow stødte i August Maaned 1702 i Spidsen
for 7 Skibe paa fra 70 til 48 Kanoner udenfor St. Martha paa
Fastlandet sammen med en fransk Escadre paa 5 Skibe under
Commando af Du Casse. I samfulde 6 Dage fortsattes partielle
Træfninger mellem disse Skibe, i hvilké kun paa engelsk Side
Admiralskibet og Linieskibet Ruby deeltoge, idet de øvrige engelske
Chefer ikke vare at formaae til at understøtte sin Admiral, som
forgjæves baade ved Signaler og ved at skyde efter dem søgte at
bringe dem til Lydighed. Ruby var saaledes medtaget, at det
maatte gaae til Jamaica, og Benbow selv nødedes, haardt saaret,
til at følge efter derhen. De opsætsige Chefer bleve stillede for
en Krigsret, der dømte to af dem fra Livet og to til at casseres.
Admiral Benbow døde kort efter af sine Saar og af Græmmelse
over sine Skibschefers slette Forhold. Du Casse indlagde sig megen
Hæder ved denne Kamp, men ogsaa han var saa opbragt over
de engelske Chefers Opførsel, at han i et Brev til Benbow udtalte
sig saaledes: „Forleden ventede jeg at komme til at spise til
Aftens i Deres Kahyt, men det har behaget den Allerhøieste at
ville det anderledes, hvorfor jeger taknemmelig; hvad angaaer de
feige Capitainer, som lod Dem i Stikken, saa hæng dem; thi ved
Gud, de fortjene det."
I de europæiske Farvande forefaldt med Undtagelse af
Expeditionen til Cadix og Affairen i Vigo Intet af Betydenhed i de
første Krigsaar; dog er Aaret 1704 bekjendt af Gibraltars Erobring
ved Sir George Rook. Spanierne havde holdt denne Fæstning i
daarlig Stand; dens Besætning udgjorde kun 100 Mand, og den
overgav sig allerede efter 3 Dages Beleiring. Kort efter denne
Bedrift leverede Admiral Rook i Spidsen for 53 engelske og
hollandske Skibe udenfor Malaga et blodigt men ikke afgjørende Slag
mod den franske Storadmiral Grev Toulouse, som anførte en Flaade
paa 50 Linieskibe. Forøyrigt bestræbte man sig paa begge Sider
for at forurolige hinandens Handel, og hovedsageligt var det de
allierede Nationer, der i denne Henseende lede betydelige Tab,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
