Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Norden fra 1700 til 1788
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-173
ikke under sin Værdighed i Detail personligt at undersøge de
mindste Enkeltheder. Han rettede paa ethvert Misbrug med ubøielig
Strenghed, og lod t. Ex. engang, da Kosten befandtes at være slet,
Proviantforvalterne hænge ombord paa 3 af Flaadens Skibe.
Efterat Dronning Ulrika Eleonora havde frasagt sig
Regjeringen til Fordeel for Frederik af Hessen, søgte denne forgjæves at
bringe Freden istand. En Flaade udrustedes derfor, som i
Forening med en engelsk under Admiral Norris skulde operere mod
Russerne. Englænderne vilde imidlertid ikke yde nogen kraftig
Bistand, og Fiendtlighederne tilsøes indskrænkede sig til en
ubetydelig Affaire ved Åland, i hvilken to ruspiske Galeier bleve skudte
i Sænk, medens de Svenske mistede nogle Fregatter og armerede
Koffardiskibe. som vare komne paa Grund, og bleve erobrede af
Fienden. Heller ikke kunde de Svenske forhindre, at en russisk
Galeiflaade herjede i den finske Bugt, samt plyndrede og ødelagde
Umeå med omliggende Steder. Dette gav imidlertid Anledning til,
at man i Sverige paabegyndte Bygningen af Galeier, med hvilke
man skulde beskytte sig mod Russernes Foretagender i
Skjærgaarden, hvilke de dybgaaende Skibe ei kunde hindre. Uagtet de
Engelske ei toge nogen virksom Deel i Krigen, var deres Forening
med de Svenske for disse dog af en væsentlig Nytte; Englænderne
stode nemlig allerede meget høit i Søvæsenet, og mange nyttige
Forbedringer laantes fra dem for at indføres paa den svenske
Flaade, medens en Kappelyst udvikledes, som havde en meget
uddannende Virkning paa de svenske Skibes Besætninger.
Ligesom i 1720 foretoge Russerne det følgende Aar et
Streiftog til Gefle, og herjede Kysten hele Veien nordefter til Umeå;
dette bidrog til, at Fredsunderhandlingeme fra svensk Side
pleiedes med større Iver, og endelig afsluttedes Freden i Nystad om
Høsten 1721.
Peter den Store, som vel vidste, at det især var Flaaden, hvem
han skyldte de fordelagtige Fredsvilkaar, han her havde
dicte-ret, vilde ogsaa meddele sit Folk denne Overbeviisning; for
desuden at vække Interessen hos Nationen og give den Begreb om, hvad
Skibe og Flaader vare, feirede han derfor i Moscau en Fredsfest,
ved hvilken 60 Slæder, alle i Form af Skibe, bleve af Heste trukne
omkring paa Gader og Torve. Den mindste af’ disse
Skibsslæ-der rummede 10 å 12 Mennesker; Keiseren var selv ombord
paa en saadan, der forestillede et Linieskib med 3 Master og
32 Kanoner, og fra denne ledede han under stadig Fyring alle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
