Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Sømagter udenfor Norden fra 1763 til 1783
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-196
Overlast. Uagtet England paa Grund heraf saae sig nødt til at
afstaae fra sine Fordringer om Visitationen af neutrale Skibe,
kunde Fredsbruddet med Helland dog herigjennem ikke forhindres.
Foruden de Misforstaaelser, der vare opkomne ved Convoiens
Erobring, kom dertil den Misfornøielse og de bitre Klager, som fra
engelsk Side vaktes derved, at Generalstaterne hemmeligt
understøttede de revolterede Provindser. Krigen erklæredes derfor mod
Slutningen af Aaret, og den første Følge var, at Englænderne
erobrede en stor Mængde hollandske Skibe, som med rige Ladninger
kom hjem fra alle Verdens Kanter, og som, uvidende om Krigen,
løb sine Fiender lige i Armene. Dog led Englændernes Handel
paa den anden Side ganske betydeligt ; deres talrige Fiender og de
mange Punkter, paa hvilke de maatte sprede sine Krigsskibe, gjorde
dem det umuligt tilbørligt at beskytte sin Handel, og særdeles
følelige Tab vare en nødvendig Følge. Et af de betydeligste havde
de lidt ved Aarets Begyndelse, idet to engelske Convoier, der
ledsagedes af et Linieskib og to Fregatter under Captain Moutray,
erobredes af en combineret spansk og fransk Flaade under Don
Luis de Cordova og Monsieur Beausset. De engelske Krigsskibe
undkom, men begge Convoierne, der bestode af Ost- og
Vestindie-farere, bleve tagne; deres Værdi var umaadelig, og ansloges til
1,500,000 £’.
Denne ulykkelige Begivenhed, ved hvilken Englænderne mistede
55 Skibe og 4000 Mand, var i mere end een Henseende bedrøvelig
for dem; thi ikke alene standsede den de Underhandlinger om en
Separatfred, som vare igang med Hoffet i Madrid, men den
berøvede ogsaa de fraværende Flaader og Hære de forventede Tilførsler,
og gav Handelen et haardt Stød ved Tabet af saa mange rigt
lastede Skibe.
At Holland nu ogsaa deeltog i Krigen mod England, nødte dette
Rige til for det kommende Aar at gjøre betydelige Anstrengelser.
Ogsaa rustedes hvert eneste Skib i de britiske Arsenaler, og Armeen
fik en betydelig Tilvæxt. Vestindien blev ligesom de foregaaende
Aar ogsaa i dette Aar, 1781, det fornemste Krigstheater. Her
havde Lord Rodney Commandoen, og fik ved Aarets Begyndelse
en betydelig Forstærkning under Lord Hood, saa at lians Flaade
nu udgjorde 21 Linieskibe. Saasnart Efterretningen indløb om
Fredsbruddet med Holland, bemægtigede han sig St. Eustache, den
paa denne Tid for Hollænderne vigtigste 0 i Vestindien. Foruden
de uhyre Varelagere, som her faldt i hans Hænder, erobrede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
