Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Sømagter udenfor Norden fra 1783 til 1801
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-294
paastaaes nemlig, at Flaaden skulde havt Flåds og Vanduok til
at ligge i den gamle Havn ved Alexandria, og at Overgeneralen
vilde havt den derind, men at Admiralen, som ikke kom overeens
med Bonaparte, og altid søgte at unddrage sig hans Myndighed,
ikke vilde følge dette Raad under Paaskud af for lidet Vand.
Videre er det blevet paastaaet, at Chefen for den franske Leder havde
anholdt om at løbe ind paa grundere Vand, hvorved Flaaden vilde
være kommen saa nær Bankerne, at Englænderne ei vilde være
sluppet indenfor den. Ved at lægge sin Flaade som han gjorde,
gav Admiral Brueys desuden Nelson Anledning til at angribe Teten
istedetfor Queuen; var Angrebet skeet paa Queuen, vilde
naturligviis Teten, som var til Luvart, med Lethed kunde kommet de
Angrebne til Hjælp. Det lægges videre med Gruud den franske
Admiral tillast, at han ei begyndte Ilden mod sine Fiender, førend
disse vare inden Pistolskuds Afstand; thi han vilde maaskee ved
Bortskydningen af et Rundholt eller Takkelage kunnet hindre dem
fra at manøvrere og fra at indtage sine fordeelagtige Stillinger.
Den franske Admiral havde ligeledes paa de i Havnene liggende
Handelsskibe en stor Styrke af Matroser, som kunde have gjort
ham god Nytte; han kunde med Fordeel have placeret de i
Havnen liggende 50 Kanonsskibe paa grundt Vande foran sin Tete, og
han kunde paa Stranden have anbragt et Batteri svære Kanoner,
hvilket vilde været ham til stor Nytte. Det var ligeledes en Feil,
hvorfor Admiral Villeneuve bærer en stor Deel af Skylden, at den
franske Arriergarde, da den saae de forreste Skibe angrebne og
doublerede, ikke strax kappede og satte Seil; den vilde da med et Par
Slag have kunnet komme op paa Siden af de angrebne Skibe.
Det kan saaledes ikke nægtes, at der gjordes betydelige Feil i
dette for de Franske saa uheldige Slag, og Admiral Brueys vilde
vistnok, om han havde overlevet Nederlaget, været kaldt til
Regnskab for sit Forhold. Allerede i Slagets første Time saaredes han
imidlertid, idet han stod paa L’Orients Hytte, baade i Ansigtet og
i Haanden. Omtrent Kl. 8 vilde han stige ned paa Skandsen fra
Hytten, da en Kugle i det samme næsten rev ham midt over. Han
vilde dog ikke lade sig bære ned, men vilde døe paa Dækket, og sagde
med fast Stemme: „Un amiral français doit mourir sur son bane de
quart;" han levede kun et Qvarteer efter. Admiralskibets Chef, den
tapre Casa Bianca, faldt ogsaa i Slaget tilligemed hans lOaarige
Søn, som med Faderen gjorde sin første Reise, der saaledes ogsaa
blev den sidste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
