Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og der hørte vi hende!
«Rakkerunger — skidtunger —» hun stod
vist oppe paa den lille fjeldskraaningen, slig
hørtes det, «at melke andre folks ku — jeg
skal gi dere melk jeg —» nei slig som Beate
Oppistuen banded — aa hvor ræd jeg var!
For hvert eneste øieblik kunde hun jo ha
opdaget hytten og stillet sig i døren og kvalt
os allesammen.
Aldrig i mit liv har jeg hørt nogen være
saa rasende som Beate Oppistuen dengang.
Tænk hun saa ikke hytten, hun troede kanske,
det var en stenrøs, som jeg troede første gang,
jeg listede mig efter Karsten.
«Akkurat som han er søkki i jora,»
vedblev Beate — «men en opklarelse skal der
ske, enten saa en bor i paladser eller hytter,»
hun mumlede og mumlede, men skridtene
fjernede sig. «Hys-s,» hviskede Karsten
ganske hvid i ansigtet, saa ræd var han.
«Naa var ho Beate vild,» sa Jens Kverum
med den største sindsro.
Vi krøb ud allesammen, vi holdt paa at
bli kvælt derinde af den grusomme skjæren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
