Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1887 - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iBB7294
Li7iie7’7ies Længde ved Aarets Udgang var 7,494 km. med
13,987 km. Traad, hvoraf 427 km. Kabel. Stationernes Antal var
116 faste, 2 Semafor-, 29 Fiske- og Feltstationer, tilsammen 147
med 280 Apparater, hvoraf 263 (enkelte) Morse, 1 1 do. Duplex,
4 do. Kvadruplex og 2 Wheststones. Desuden 2 faste Telefon
stationer. Af Telefonapparater havdes ialt 1 1 .
Perso7ialet ved Aarets Udgang var: 1 Telegrafdirektør, 1
Sekretær, 2 Kontorassistenter, 1 Telegrafintendant med 2 Assistenter,
1 Kasserer, 1 Bogholder, 2 Revisorer, 5 Revisionsassistenter, 1 1
Telegrafinspektører, 131 Telegrafbestyrere, 135 Telegrafassistenter,
92 Dametelegrafister og 14 tjenstgjørende Elever, tilsammen 399;
desuden havdes 6 oplærte Elever og 77 Fisketelegrafister. Budenes
Antal ved de faste Stationer var 148.
Slutning1.
Idet jeg her afslutter mit Arbeide, sker det i Haab om at
Eftertiden i Beretningerne om den norske Statstelegrafs Grund
læggelse og Vækst vil finde Vidnesbyrd om Fremsyn, Kraft og
Udholdenhed, som maa glæde enhver Ven af Fædrelandets Frem
skridt. Vistnok kom den elektriske Telegraf ikke til os før Tiden
var moden for den, men den blev da mødt med en Forstaaelse og
Offervillighed, som kun sjelden blir en ny Sag tildel; navnlig var
der i den første store Byggeperiode, indtil den yderste Landsende
mod Nord var naaet, en Beslutsomhed og Fart i Behandlingen fra
Storthingets, Regjeringens og Administrationens Side, som neppe
har mange Sidestykker i vort Land.
Det vil af Fremstillingen sees, at den norske Statstelegraf lige
fra dens Grundlæggelse er bleven udviklet efter en fast Plan til
Fremme for Landets Næringsveie, og grundet paa de mest liberale
Principer; fornemmelig er det Hensynet til Fiskerierne, som man
særskilt har havt for Øie, og som har krævet de største Oftere.
Telegrafrouterne for Skibsfarten og den store Handel falder i Regelen
sammen med de Hovedrouter, som er de mest naturlige og ind
bringende, og hvis man hos os, som i flere andre Lande, kun havde
disse Linier, vilde Telegrafdriften visselig være direkte lønnende,
baade svare meget gode Renter og amortisere Anlægskapitalen.
Men anderledes er det med Fiskeriernes Behov. De kræve særskilte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
