Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
De smukkeste ændringer er næsten gjennemsigtigc. (Eiendommelig er
cyprin, som er blå ved kobberoxyd, fra Souland). F
. i visse kornige
kalkmasser, Kri stiansand. Ved granitgrændse, Eker.
HD.
Olivin er kiselsur 42, magnesia 50 med jernoxydul 8.
Rombisk. Søilen n med vinkel 130°. Mangefladige kry
staller. Kl. $ kort-fladeparret. H. 7. V. 33. Glasglands.
Gulagtig grøn, klar og gjennemsigtig. Den ædleste kal
des krysolit. F
. indvoxet enten som krystaller, kom
eller knuder i basalt, også i visse meteorstene. Sjelden
som eget bergslag. Til serpentin forvandlet olivin findes
med titanjern, Skuterud, i formen fig. 80. .
Olivin (serpentin)
Dikroit er kiselsur lerjord og magnesia, derhos sædvanlig jernholdig.
Rombisk. Søilen har stump vinkel 120°. Ved kort-fladeparret får kry
stallerne ofte et hexagonalt udseende. Viser i almindelighed 2 farver
(dikroismus) nemlig violblå og smudsiggul. Dog gives også farveløse.
H. 7—B. V. 2.5. Brud som kvarts, men med svag fedtglands. F
. ind
sprengt i grå gneis, samt på visse mineral-knuder i gneis, Kragerø, Tve
destrand.
Axinit er en meget sammensat forbindelse af kiselsyre og borsyre 5
med hornblendens baser. Dobbelt skjævt rombisk. Skarpe blinkende
krystaller med skjærende kanter. En Kl. afstumper en af de skarpe
kanter. Smuk violet til brunlig, ofte næsten gjennemsigtig. H. 7. V. 3.2.
F
. på visse gange, Kongsberg.
Tyrkis er vandholdig 18, fosforsur 27, lerjord 47. Ikke krystalliseret,
fuldkommen amorf. Bruddet musligt til ujævnt. H. 6. V. 2.6—2.8.
Farve himnielblå og spanskgrøn ved kobberoxyd. Stregen grønlighvid.
F
, på årer, som gjennemsværme visse harde skifere.
Kiselsyrens gruppe indeholder: a) opal er ren kiselsyre
med vand, b) chalcedon, c) kvarts er ren kiselsyre.
Opal besidder ikke spor hverken af ydre krystalform eller af indre
kløvning, er „formløs" (amorf), brud musligt, glands som gelée. H.
mellem 6 og 7. Forekommer indsprængt og som |snore og små årer i
trachyttuf (Ungarn) og andre lignende vulkanske bergslag, hvor den må
ansees som en i hulerummene stivnet opløsning af kiselsyre.
Ændringer: ædel opal, melkeblå, halv gjennemsigtig, viser hist og
her brændende regnbuefarver. Almindelig opal har smudsige farver.
Halvopal nærmer sig til jaspis.
Chalcedon. Ikke krystalliseret, men krystallinsk, skim
rende. H. som kvartsens. Brud finsplintrigt. Farve tåget,
sædvanlig smuk. F. dels som stribet chalcedon, dels som
drypsten i store og små hulerum i gamle lavaer, basalt,
dolerit, f. ex. Island.
Ændringer: ved kunstige midler farves almindelig hvid
stribet chalcedon til stribet sort og hvid onyx. Karneol, be
kjendt som ringsten (til signeter o. s. v.), er en kjødrød
chalcedon, heliotrop en løggrøn med små røde punkter.
Nær stående ved chalcedon er fremdeles flint, som er
grå, med fiadmusligt brud, forekommer på oprindeligt sted
i knoller og plader i kridtfjeld. Videre jaspis, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
