Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
diamant af 1 karat er 2 pund sterling. For en rå diamant af 2 karat
altså 2* X 2 = 8 pund. En som brillant- eller rosette-sten sleben dia
mant regnes for det dobbelte af sin vægt. Altså en sleben diamant af
1 karat = 8 pund, af 2 karat =42 X2= 32 pund. I glasskjærer
kunsteni, til gravering at’ harde stene, til tappeleier i kronometre. Sort
diamant fra Bahia til slibning i det store af granit, porfyr, sandsten,
ligeledes til boring af store minerhul, f. ex. ved Pyrenæernes gjennem
skjæring. Diamanten slibes især enten i form af tavlesten, eller ro
settesten, eller som brillant, hvilken sidste form ansees som den smuk
keste. Safir, rubin til smykker, til tappeleier i fine ure. Smergel og
almmdelig korund som slibepulver. Topas i smykker, som ringsten.
Med hvid topas forfalskes diamant undertiden. Smaragd og akvamarin
i smykker. Almmdelig beryl anvendes i kemien til fremstilling af beryl
jord. Zirkon, ædel til smykkesten, også til tappeleier af små mål. I
kemien til fremstilling af zirkonjord.
Granat som meget almmdelig smykkesten (karfunkel, almandin, py
rop); pulveriseret kan granat bruges som pudsepulver. I større masser
anvendes almindelig granat som tilslag ved enkelte smeltninger (på lig
nende vis tåger man også epidot, augit, hornblende).
Turmalin, de ædle bruges som smykkesten. Gjennemsigtig turmalin
har anvendelse i optiken ved polarisations-instrumenter.
Tyrkis bruges, slebet rund uden facetter, til smykkesten. Dog er
meget, som kaldes tyrkis, intet andet end ved kobber farvet ben af
mastodon. Tyrkis, tilligemed nogle andre stene såsom opal, katøie,
krysoberyl, tåget safir, slibes gjerne blot med hvælvet overflade, en ca
bochon, ikke med facetter.
Alle hårdere stene, seiv de ædleste, bruges derhos i stenskjærer
kunsten, til signeter, ringstene o. s. v. Harde og smukke skårne stene
kaldes gemmer. De er skårne enten med fordybede figurer som intag
lier, eller med ophøiede figurer som kameer.
Metaller og ertser anvendes især til udvinding af metallet.
Guid anvendes først og fremst til mynt, dernæst til smykker, en
anselig mængdt} til forgyldning. Nogle sjeldne guldertser (i forbindelse
med tellur) vindes i Siebenburgen. Noget guid vindes af guldholdige
sølvertser og guldholdig svovlkis. Hovedmængden af det i verden om
løbende guid vindes af det gedigne metal seiv. De bekjendteste guld
lande er for tiden Uiral, Kalifornien, Australien (Melbourne og Viktoria),
britisk Columbia (vecl Fraser-flodenj. 1 mark guid deles il 6 lod, som
er 24 karat.
Sølv anvendes først og fremst til mynt, til redskaber og smykker,
dernæst til forsølvning af kobber, messing og nysølv, videre i den nyeste
tid også i auselig mienjrde af fotograferne. En del sølv vindes af det
gedigne metal, f. ex. ved Kongsberg. Den største mængde af ertserne.
Således i Mexiko (Guanaxuato) af gange i lerskifer samt syenit og por
fyr. Her forekomme dois rige sølvertser, dels blot sølvholdig blyglands
og svovlkis. I Peru (Potosi) er ertsen jordagtig. På Harzen og i Sachsen
er gange med ertser som i Mexiko. Alt sølv, som vindes i Britanien,
kommer af Sølvholdig blyglands. 1 mark sølv deles i 16 lod. På norske
sølvspecies står: 9\ stykker i 1 mark fint sølv.
Platin. Fra vestkysten ai Andes mellem 2° og 6° n. br. (Choco),
videre Brasilien (Mattogrosso), samt Ural. Lige vægtmængder af rent
sølv, platin og guid forholde sig i værdi omtrent som 1:8: 15.45.
Anvendes især til kemiske smelteredskaber og kar på grund af uoplø
seligheden i üblandede syrer og usmelteligheden.
Kviksølv vindes af zinnober. De berømteste gruber er Idria i Syd-
Østerrig, Almaden i spanien, Guancavelica i Peru, ny Almaden i Kali
fornien. Ved sin egenskab at opløse (eller „amalgamere" sig med)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
