Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Exempler: Ch i Drivdalen, n. for Drivstuen. Vei gjennem Seil
RUndan-
Kvartsit står midt imellein kvartsskifer og sandsten
St. er krystallinsk-kornig til tæt. Be. kvarts. Farven grå
nvid rødhg gulagtig. På dagfladen mærkes undertiden små
sandkorn der komme tilsyne ved forvitringen. En smuk
graligblå kvartsit er den norske blåkvarts. F. som kvartsskifer
xr *ixf??1®? 1 Grå, kvartsit Ch. fra Lillehammer. Kornig og elasaetiff
Norefjeld a Nummedal. Blåkvarts Ch. over Tunsåsen. ffeKSe \
n. Ourdal. Vei ved Breistølen (Hemsedalsveien). Jemvæggene i
Sandsten. Egen struktur. Alle sandstene har et binde
middel 0g deri liggende kom. Bindemiddelet er især enten
kalkagtigt, leragtigt, kiselagtigt eller jernholdigt. Deri sees
små skarpkantede eller tilrundede korn af kvarts, og ved
siden af dem også et og andet glimmerskjæl eller lidet brud
stykke af feldspat. Sandstenens farve hænger af bindemid
delets natur. Et rent ler-bindemiddel giver gule, grå hvide
larver; rent kalk-bindemiddel grå, hvide; stærkt jernholdigt
bindemiddel okkergule, røde. Kulholdigt bindemiddel giver
gra og sorte farver. Fastheden er vderst forskjellig. De
kiselholdige er de hårdeste og mindst skikkede til hugning
Sandsten er tydelig laget. Til afdelingen i lag kommer endnu
otte en afsondnng ved lodrette kløfter. Herved fremkommer
bekvemme kvadre.
. Man deler gjerne sandstene efter bindemiddelets natur
L^fr 8"’, kal c S,’ I merge,-s’’ grøn"s- (eller glaukonit
sandsten) kisel s. Sandstene findes i alle formationer.
c+*Ji ••* kaldes de grønne korn af knappenålshoveds
viSIS- 1 i Srønsandstene samt i kridt, de indeholde
vandholdig kiselsur jernoxydul, kali og noget lerjord.
loctXemp 6-r: Få"sandsten: Holmestrand. Gjeløen. Anvendt til vin*
o^FuTugeTd.1 UQlVersitetet- R*d °S Snh Narui ved Mjøsem Faxefjdd
Pf oSffniBte? *"?? fi?ove kvartsk<>™ går over i konglomerat.
Et eget brudstykke-bergslag er kaldt gråvakke, af grå farve,
med dels skarpkantede brudstykker, dels tilrundede af feld
spat, kvarts, lerskifer, alt i hardt og fast bindemiddel.
En dermed meget lig sten kaldte Esmark senior sparaq
med ibhnS? f°J *\ lyS’, rødlig ti! gu]hvid *>«*<*»
med iblandet talk samt med mørke, violette brudstykker. Vi
kan kalde den første grå sparagmit. den anden rød sparagmit
mit Wmit: ™ ved Å™t, Glommen. Kød sparag
mit. vei i lyldalen. Bellingen. Engersøerne. 8
u/6rA- St\tæt og skitrig Lerskifer er en særdeles
ensartet blanding der giver lerlugt ved at andes på og eier
en udmærket skitng struktur. Som det synes består leirskifer
atklontstøv, glimmerskjæl, kvartskorn, feldspat og magnetjern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
