Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
hvidt (skrivekridt), dels grovt, gråt (grovkridt), ofte med
grønne korn (glaukonit). Som hyppig iblanding i kridtlagene
kan inærkes flint dels i knoller, dels i hele plader. Er laget.
Når kridtklipper ødelægges, blive de harde tlintknoller for
holdsvis uforandrede liggende nærraere det oprindelige sted.
Exempler: kridt i Danmark (Møens klint, Stevens klint) og på
Rugen.
e) blæret, porøs indtil tæt kalksten. Heraf Andes mange
slags såsom: 1) kalktuf, sædvanlig jordagtig og porøs. Af
sætning af kilder. 2) kalksinter danner skorper og 3) dryp
sten tapformede dannelser. Afsætninger af kilder og dryp
pende vande. 4) travertin kaldes en kalksten ved Tivoli og
Ascoli i Mellem-Italien, er dels blæret, dels fintrådig eller
tæt, danner klipper af 300 fodshøide, og er en afsætning af
varme kilder.
Dolomit ligner kalksten, kan lig denne optræde snart
tæt som magnesiakalksten, snart kornig som dolomit-marroor.
Forskjellen ligger i den kemiske sammenssetning (se pag- 40).
Undertiden indeholder denne bergart små hulerum klædte
med dolomit-romboédre, desuden skummer den vanskelig for
kold syre. Ved disse to kjendetegn kan man undertiden
allerede adskille den fra kalksten og marmor. V. 2.S—2.9.
F. dels i enkelte lag, dels i mægtige udelte fjeldmasser,
således navnlig i Tyrol.
Exempler: Jutulporten ved Våge kirke. Gudbrandsdal, mellem
Kringlen og Seil; i lag mellem kvartsskifer. Alten.
Mergel som fast bergslag er en med kulsure salte, navn
lig med kalk, blandet lerskifer, altid med smudsige farver.
Ægte mergel har den væsentlige egenskab at opblades og
smulre ved at ligge nogen tid udsat for luften. Man kan
adskille kalkmergel med overveiende kalk fra lermergel med
do. ler og sandinergel med kvartskorn o. s. v. F. i lag som
kalksten og dolomit, især i yngre lormationer.
Exempler: i vore siluriske egne er enkelte kalkblandede lag at
nævne som mergelskifer.
Gips som bergslag forekommer ikke i Norge. Se pag.
41. V. 2.3-2.4.
Kullene. Alle kul kan man betragte som dannede ved
en. langsom og ufuldkommen forbrænding af plante-emner.
Be. (de organiske) i planterne er kulstof (Cj, vandstof (H),
surstof (0) og lidt kvælstof (N). Derhos de mineralske
eller asken.
Forbrændes træ fuldstændigt og ved uhindret luft
drag, altså med tilgang af luftens 0, da er forbrændings
produkterne først vand, kulsyre og halvforbrændt træ eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
