Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
koralbatikerne danne rev, der omkredse toppen af fjeldet A Og sale
des fremdeles til havstanden 3, hvorved toppen af det oprmdelige tjeld
A oe B er forsvundet og kvstrevet slutter sig sammen rundt omkring
hint nu forsvundne fjeld til en ring, som rager op over hayfladen De
første undersøiske koralrev lige ved kysten gjennemløbe saledes (i en
meget lang tid) alle trin indtil de danne ennng-ø. Hvorledes det golde
rev bliver til en beboet ø skildres således (Chamisso): nar revet bar
nået en sådan høide, at det lægges tørt ved lavvande ophøre korallerne
at bveee. Solheden gjennemtrænger da den dannede stenmasse hver
gang den lægges tør, således at den reyner, og bølgerne far derved
magt til at løsne og løfte blokke af koralkalk otte 6 lod lange samt 3
til 4 fod tvkke, og kaste dem op på revet. Saledes bliver ryggen til
sidst så høi, at den kun bedækkes ved vintertid og springtid. Deretter
ligger kalk-sandet roligt og afgiver en jordbund for det frø af trær og
planter, som bølgerne kaste på. Hele træstammer drive derhen fra
fjerne landes flodmundinger, med disse bringes adskilhge små dyr sasom
insekter og firben. Endnu før træerne danne skov, komme søluglene,
dernæst landfugle i buskene, tilsidst når værket er fuldendt kommer
mennesket for at bygge sin hytte på den frugtbare jordbund.
En enkelt almindelig madrepora kan voxe 1 til \\ engl. tomme i
1 år Ved at tåge alle omstændigheder med i betragtmng har man
anslået væxten over en hel koralklippes grund til \ tomme i høide i 1
år. Der er koralklipper af indtil 2000 fods tykkelse og mere (Dana).
Koralklippers væxt. Man vilde med de af Dana opgivne tal iå ud
en uhyre lang tid for koralklippernes dannelse ved Florida. Men man
må her vel betænke, at koralbankens væxt åbenbart, foruden afhæn
gende af andre årsager som temperatur, kalkmængde i havet, klart vand
o. s v., står i forhold til grundens sænkning. Sker ingen sænkning, da
vil korallerne ophøre at bygge Går sænkningen langsomt for sig, da
vil korallerne nødes til at bygge langsomt. Sker den denmod hurtigere,
da er der fra denne side intet i veien for at koralkhppen hurtigt kan
bygges op, og såifremt forøvrigt gunstige betingelser skulde være til
stede, er det ikke usandsynligt at antage, at byggeværket da også fore
går hurtigt.
Vi høre således om klitlaget (arundo arenana), at den kun vege
terer, når ingen sandflugt er tilstede, men at den, hvor sandflugten
giver klitten væxt, netop trives ligesom anstrengende sig for at følge
etter, og at den da når dimensioner, hvorom man ingen anelse skulde
have ved betragtning af de rolige tider (C. Andresen).
Heller ikke mangle exempler på en hurtigere væxt. Medens vi
således høre, at et skibsanker, som optoges etteråt have ligget 50 år
under 7 favne vand ved en ø i Sydhavet, havde beholdt sin form og
kun besad en skorpe af koraller, høre vi, at Dr. Allan på kysten at
Madagaskar har søgt beviser for, at en koral kan voxe til en tykkelse
af 3 fod i i år, og at en liden ø blandt Malediverne, som før bar kokos
trær, men som var blevet vadsket væk af havet, fandte9 som et skjær
ganske bedækket og overgroet med koraller nogle år bagefter.
Også kiselsyre udfældes på samme vis. I kridtfjeld er
knoller og undertiden hele lag af flint hyppige. Men flinten
består for en stor del af småpigge af svampe samt af skaller
af diatomaceer, dele-alger (botanikerne anser dem for planter,
zoologerne for lavtståendedyr,baeillarier eller stavdyr). Fra dy
bet af havet ved Kamschatka er tåget prøver op, fulde af cha
tomaceernes kiselskaller. Organismerne har udfældt sådan kisel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
