Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Vulkanernes teori kan fremstilles ved omstående tegning,
som forestiller et snit gjennem jordskorpen. Der antages,
at havvandet trænger ned gjennem spalter til hulerum h,
som er tilstede under den faste jordskorpe. De dannede
dampe vil undvige gjennem større spalter s, ophede og smelte
her bergmasse på deres vei. Den frie udgang bliver derved
stoppet, og af og til må et udbrud ske, ledsaget af frem
presniirg af lava ved v, hvor en vulkan dannes.
Enhver enkelt vulkan har sin historie og ofte sin sær
egne måde. Vi kan undertiden endog påvise et tidspunkt,
da den begyndte, en tid, da dens kraft nåede sin høide, og
en tid, da den aftog mere og mere, indtil den ganske sluk
nede for nu at hvile. De gamle vulkaner i Eifel og Auvergne
er skjønne exempler på hvilende eller uddøde vulkaner.
Vesuv, Ætna, Stromboli og Hekla er ligeså gode exempler
på virksomme vulkaner.
Dette forhold, som kan iagttages, at der gives virksomme
såvel som uddøde vulkaner, samt det forhold, som histonen
fortæller, at en vulkan kan vise sig høist forskjellig til de
forskjellige tider, hvile et århundrede, derpå i lang tid være
i stærk virksomhed, tillader os allerede at tro, at de vul
kanske kræfter urider jordskorpen vandre. Endnu tydeligere
stilles os dette for øie i visse vulkanske rækker, som en
efter en har været i virksomhed og derpå har slukket. I
Azorerne har den vulkanske kraft vandret fra v. mod ø.
Den vestligste ø har ingen udbrud havt siden 1672, de mel
lemliggende øer slukkedes senere, den østligste ø San Miguel
er nu virksom, og endnu østligere iagttoges undersøiske
udbrud 1827 og 1857. I Kanarierne har de vestligste øer,
hvorimellem Ferro, havt sin virksomste periode i det 17de
århundrede (endt med 1692), Teneriffa havde sin virksomste
periode i det 18de århundrede (endt 1798), Lancerote lige
ledes i det 18de og svagere fortsat i det 19de (har ikke havt
udbrud siden 1834). (Kluge).
Vesuvs historie er yderst lærerig. I Romerstatens arbøger lør
Kristus lindes ikke Vesuv omtalt som nogen virkende vulkan Derimod
læse vi etsteds (hos Strabo, den samme, som udtaler sin tormodnmg
om, at Vesuv engang må have brændt, men være udslukket,) om ber
gets form beskrevet som en oventil flad og afstumpet kegle, medens
den nu er tydelig tvedelt med det kegledannede egenthge Vesuv og
det halvkredsformede Somma, som omgiver Vesuv på nordsiden og acl
skilles derfrå ved det dybe dal-indsnit Atrio del Cavallo (se pag. 99).
Det synes som om et vulkansk udbrud allerførste gang eller
første gang efter en meget lang hvile, er betegnet ikke så meget ved
lavastrømme som ved mængden af udkastet sten og aske. Idet den
vulkanske kraft skal bryde sig en vei før „ventilen" er kommen istand,
må den kaste alt ud, hvad der ligger de arbeidende dampe i veien
Således da det vidtbekjendte fjeld Arrarat, som ingen formodede
at være en vulkan, udbrød i 1840, var det med en forfærdebg stenregn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
