Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
deles mellem geologer, zoologer, oldforskere og sproglærde,
som hver arbeide særskilt, bruge særskilte inddelings-syns
måder, übekymrede hver om de øvriges slutninger, så er det
en selvfølge, at sandheden må kæmpe sig frem gjennem splid.
Fra Danmark og Sverige (se tredie del) udgik inddelingen i
stenalder, broncealder og jernalder. Fra zoologer udgik
inddeling i manimut-perioden ogrensdyr-perioden. Geologer
har derimellem indsat tidsrummet istiden.
Mennesket, som boede i Frankriges huler, brugte sten
redskaber, indgravede billeder på ben og på sten af de
samtidige dyr, tilhører rensdyr-perioden; men de samme
menncsker synes at have seet mammut endnu levende. Men
nesket, som har etterladt kjøkkenmøddinger ved Danmarks
kyster og nugget flint til redskaber, tilhører stenalderen.
Mennesket, som har efterladt de mange spor af pælebygnmger
i Schweitzer-lavlandets søer, brugte sten-våben og bronce
våben, tilhører altså både stenalderen og broncealderen.
Men det indbyrdes forhold mellem disse tilstande i dyre
verden, veirlag og kultur er ikke faststillet. Ved de mange
slags tidsudregninger, som er forsøgt med disse kjendsgjer
ninger for øie, må ikke glemmes, at de fleste af hine peri
oder ikke afløse hverandre ligetil, men den ene fortsætter
ved siden af den anden. Ligesom der endnu gives folke
stammer, som leve på stenalderens vis og på pælebyg
gernes vis i nord og i syd, og ligesom der endnu gives
lande, hvor rensdyr-perioden og istiden hersker således
læser vi om en større udbredelse af de samme tilstande i
ældre tider, vi læser om pælebyggere hos Herodot og vi ser
dem aftegnede på Trajans-søilen i Rom. Disse kulturtrin
ligger altså ikke så fjernt fra Europas historie, som man
først tænkte. En lignende efterklang fra tidligére mere ud
bredte tilstande gjenkjendes også i nogle af de nyeste op
dagelser af levende dyrformer, der ligne stærkt de svundne
geologiske perioders dyrformer. Ligesom stenalder, istid og
pælebygning endnu findes tilbagetrængt til fjerne lande i
nord og i syd og til vilde folkestammer, findes også en
efterklaug af svundne tiders dyrliv tilbagetrængt til havets
store dyb, hvorfra M. og 0. Sars har trukket sølilier (rizo
krinus) op, der minder om middellivets apiokrinites (pag. 172),
og Asbjørnsen en søstjerne (brisinga), der minder om ter
tiærtiden.
Grublerier om Jordens dannelse er vel gamle som folkeslagene,
men geologi som en ordnet og støttet videnskab er en ganske ung lære,
som i en forholdsvis kort tid har voxet til et forbausende omfang.
Denne videnskab synes mellem mange at kunne blive den mest popu
lære da den underviser mennesket om det hus, hvori han skal virke.
Idet den opruller billedet af fortiden, kan den heller ikke undlade at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
